Dybfrosne kunstnerdrømme i vinterkulden
At vise kunst til Århusianerne har vist sig at være en barsk udfordring for ung israelsk billedkunstner, der forfølger drømmen om at leve af sin kunst
Tali Pinto fra Israel drømmer om at kunne leve af sin kunst. En drøm, der er lige så svær at realisere i Mellemøsten, som under nordligere himmelstrøg.
Det holder dog ikke den 23-årige kunstuddannede pige fra Jerusalem tilbage. Hun er fast besluttet på at give drømmen en chance, og da købelysten efter kunst er lille i hendes hjemland, har hun hævet sine sparepenge og sat kurs mod udlandet, for at prøve lykken dér.
Derfor står hun pludselig i døren til Lokalavisens Århus redaktion en isnende kold decemberdag med snefygning og minusgrader. Bundfrossen og slæbende på en 20 kilo tung mappe med lærreder i massevis.
Samler erfaring
Sammen med sin kæreste og fem andre unge fra USA, Brasilien, og Spanien har Tali lejet et hus på Djursland, og gennem den seneste måned har de hver dag stemt dørklokker for at vise eksempler på deres kunstværker til de østjyder, der lukker op.
"Vi vil rigtig gerne høre andre folks mening om vores billeder, så vi kan få en fornemmelse af, om vores drømme kan bære. Vi er alle sammen med i den internationale kunstorganisation "Arts from the Heart", og vores håb er, at de erfaringer, vi får nu, vil gøre det muligt for os senere at leve af vores kunst og måske også åbne vores eget galleri," fortæller hun, inden hun præsentere indholdet af mappen.
Råd til kunst
"At vi lige valgte Danmark, er lidt en tilfældighed, det kunne også have været et af de andre skandinaviske lande. Vi lavede en masse research om Danmark og fik indtryk af, at folk her er meget åbne og imødekommende, og samtidig også er interesserede og har råd til at købe kunst til deres hjem."
Men den illusion har lidt et knæk undervejs, for det er barske ting, man bliver udsat for, når man som udlænding i Danmark henvender sig direkte til danskerne.
Illusionen brast
"Det har været meget svært at komme i kontakt med danskerne. Mange har smækket døren i hovedet på mig uden at høre, hvad jeg ville. Jeg har mødt flere, der har råbt, at jeg skulle rejse hjem, hvor jeg kommer fra. Det værste er dog dem, der angriber min baggrund. Det har været meget rystende og ubehageligt," forklarer hun og fortæller om flere tilfælde, hvor folk har sagt til hende, at de ikke tror på Holocaust, eller at det var jødernes egen skyld.
Efter at have fået varmen igen tager Tali afsked. Om et par måneder er hun tilbage i Israel, mange erfaringer rigere, men én drøm fattigere: Det er ikke lettere at leve af kunst i lande med en levestandard et godt stykke over gennemsnittet.