Almen dannelse på skoleskemaet

Mødet mellem mennesker har været formålet for et projekt med deltagere fra Morten Børup Skolens 8. A. og ældre beboere på Møllehjørnet

Artiklens øverste billede
Ruth Nørregaard har nydt at have besøg af Christina fra Morten BØrup Skolen.

Æbleskiveduften spreder sig over tre etager på Møllehjørnet i Skanderborg denne tirsdag eftermiddag i december. Eleverne fra 8.A. på Morten Børup Skolen er gået i køkkenet og mens venter de ældre beboere tålmodigt på serveringen. Anledningen er afslutningen på et projekt, der siden september har haft fokus på mødet mellem generationer og mennesker. Hver anden tirsdag har 23 unge fra 8.A. været på besøg på plejecentret, og det helt friviligt. "Vi præsenterede det som et nyt fag i almen dannelse udover den almindelig undervisning, og stort set alle elever er mødt op hver gang, og har brugt en time eller to af deres fritid på at besøge de ældre eller invitere dem ud," fortæller lærer i 8.a. Louise Vejrup, der peger på, at netop identitetskabelse fylder meget i de unges liv og hverdag. "Hvem er jeg? Hvordan skaber jeg bedst mig selv? Det er ved at agere sammen med andre og spejle sig i dem. Fokuspunktet har været dialog. Hvordan møder jeg et andet menneske, der er i en hel anden livsistution end mig selv?" forklarer Louise Vejrup. "Det er et gensidigt projekt. Vores beboere møder mennesker, de ikke er omgivet af til daglig. Det er et ligeværdigt møde, og de unge er ikke "bare" besøgsvenner. De giver hinanden noget", forklarer Jørgen Christensen, områdeleder på Møllehjørnet.

At få lov at dø

Men mødet mellem to generationer med adskillige årtier i mellem sig har ikke kun budt på hygge, men også på udfordringer. "Der har været nogle hårde, personlige oplevelser. Når man er ung og livet og lysten foran sig, er det barsk at møde et menneske, der kun har et ønske: at få lov til at dø," fortæller Louise Vejrup, der peger på, at den anderledes undervisning uden for klasselokalet også er med til at skabe opmærksomhed på samfundet og livsvilkår. "En del af det at blive voksen er jo også at være en kritisk samfundsborger og stille spørgsmål ved den måde vi lever på. Eksempelvis ved at reflektere over, hvordan verden skal se ud, når deres egne forældre bliver gamle," siger Louise Vejrup.

Juledug på bordene, White Christmas i højtalerne og æbleskiver i ovnen. Eleverne fra 8.A. forstår at kræse om de ældre.

Pizza for første gang

Hygge og nye oplevelser har der dog også været plads til under tirsdagsbesøgene. "En af drengene tog en pizza med en tirsdag, fordi der var en kvindelig beboer, der aldrig havde smagt pizza. Så delte de een og hyggede sig med snak imens," smiler Louise Vejrup. For Emma Pedersen fra 8.A. er det især fortællinger om anden verdenskrig, der har gjort indtryk. "Det har været hyggeligt og spændende at høre om, hvordan de ældre har oplevet deres liv. Jeg tror, jeg er blevet bedre til at snakke med nye mennesker, og jeg kunne da godt finde på at komme forbi igen for at sige hej," fortæller Emma Pedersen. Selv om projektet officielt er afsluttet her i december, er der skabt nogle relationer mellem generationerne, der fortsætter. Også Ruth Nørregaard ser frem til et gensyn: "Det har været dejligt. Det er nogle søde, høflige og velopdragne, unge mennesker, og Christina og Sanne har lovet, at de kommer forbi efter nytår."

Julestemning på Møllehjørnet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.