Kald det kærlighed!

Min far tog mig med på Århus Stadion for første gang, i slutningen af 1980'erne. Det var starten på et livslangt kærlighedsforhold, i medgang og modgang, til døden skiller os ad. Mit AGF er meget mere end blot en fodboldklub. Det er følelser, stolthed, sammenhold. Ingen er over, ingen er ved siden af.
AGF dikterer mit humør. Når vi vinder på banen, skriger jeg af glæde, alt er rosenrødt, og verden kan bare komme an. Når vi taber er sindet sort som kul, og jeg er en tikkende bombe, som ikke tåler hån. Jeg går i forsvar for klubben, når andre angriber den. Jeg taler aldrig dårligt om klubben i andres nærvær. Galde spyes i en sluttet kreds af ligesindede, og forbliver i en sluttet kreds af ligesindede.
AGF er et samlingspunkt. Hver dag går snakken om klubben, spillerne, resultaterne, foreningen, uanset om det er i sæsonen, eller i sommer- eller vinterpausen. Vi står sammen, skulder ved skulder, på bagerste række på Århus Stadion, og lever, føler og kæmper for AGF.
Jeg står last og brast med mine helte på grønsværen. De er byens stolthed, og kæmper for byens, vores, min og deres ære. Jeg har set en flyvende målmand i gult og blåt, stjæle vort mesterskab. Har været med i løvens hule og hente pokalen. Jeg har oplevet vor målmand sende læderet i omløb over Marsellisborgskoven og lande den sikkert bag Høgh'en. Jeg har set vores helte kæmpe mod Europas bedste. Jeg har grædt salte tårer, da vi måtte forlade det fine selskab, og grædt glædestårer, da vi blev inviteret indenfor igen.
Jeg var der, og jeg vil altid være der. Jeg har fejret porcelænsbryllup med AGF. Det har været 20 år med fantastiske oplevelser - der har været opture, og der har været nedture, men vi står altid sammen, AGF og jeg, i tykt og tyndt, uanset hvor, hvornår og hvordan. Sådan er det at være "hvid i hjertet". Vi vil fremover dele flere gyldne stunder sammen, og fejre mange smukke mærkedage.
Vi er uadskillelige – det er så yndigt at følges ad. Kom så, de hvii'ee!