U-vending i tågen gav trafikuheld
Tæt tåge og en beruset fører var mandag aften skyld i et trafikuheld i Stilling. En 44-årig mand fra Risskov kom kørende ad Skanderborgvej mod vest, da han pludselig foretog en u-vending, hvorefter bilen blev påkørt af en modkørende bilist - en 45-årig mand fra Skanderborg - der på grund af det tågende vejr ikke havde set bilen, der pludselig befandt sig i det forkerte spor. Heldigvis skete der kun materiel skade ved uheldet, og efterfølgende blev det konstateret af den 44-årige billist fra Risskov var påvirket af spiritus. Han blev taget med på politistationen til blodprøveudtagning.