Kend dine rettigheder: Det skal du vide som lejer

Sørg for at dokumentere boligens stand, når du vil leje, lyder det fra jurist.

Artiklens øverste billede
Udlejer kan ikke på forhånd kræve, at lejeboligen skal istandsættes af udlejerens håndværkere, siger jurist Anders Svendsen. Som lejer kan du hyre håndværkere eller selv udføre arbejdet, så du kan styre udgifterne. (Arkivfoto). - Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

Hvis du er på jagt efter en lejebolig eller allerede bor i en som godt halvdelen af de danske husstande, har du en række rettigheder som lejer. Og de er gode at kende, hvis noget skulle gå galt.

Det er lejeloven, der regulerer forholdet mellem lejer og udlejer. Overordnet er lejelovens formål at beskytte lejeren.

Chefjurist i Lejernes Landsorganisation (LLO) Anders Svendsen giver et par råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du leder efter en lejebolig, og hvad du bør gøre før indflytning.

»Som det første skal du undersøge, om boligen tilhører den person, der prøver at leje den ud,« siger Anders Svendsen og tilføjer:

»Du kan slå ejeren op på boligejer.dk eller tinglysning.dk. Hvis det ikke er ejeren, som du har kontakt til, er det et stort rødt flag, der kræver en god forklaring.«

Fordelen ved at kontrollere online er, at du kan gøre det i ro og mag uden at involvere udlejeren.

Også det med småt

Er det ejeren, som du har fået kontakt til, så bed om en fremvisning af boligen og få ejeren til at identificere sig selv med pas eller kørekort, når du ankommer. Tjek eventuelt også navneskilte på postkasse og dørtelefon.

Du skal være varsom, fordi flere boligsøgende har fået franarret depositum i den seneste tid. Svindlere har lavet lejekontrakter og fremvist boliger, som de ikke selv råder over og derfor ikke kan leje ud.

Har du fat i en anden end ejeren, og vedkommende prøver at leje boligen ud til dig, bør der være en skriftlig tilladelse fra ejeren.

Anders Svendsen anbefaler, at du især er opmærksom og varsom, hvis du skal leje fra en privat udlejer med få lejeboliger.

»Inden du skriver under, skal du sørge for at få læst din kontrakt. Lejeloven har stor beskyttelse, som ikke kan fraviges ved aftale,« siger han og tilføjer:

»Men der er stadig nogle vilkår, som kan ende med at blive dyrt for lejeren. Det kan være en fordel, at lejekontrakten bliver læst igennem af en, som kender lejeloven.«

Indflytningssyn

Det er under alle omstændigheder en rigtig god idé at få lavet et indflytningssyn - altså en gennemgang af boligens stand ved indflytning.

»Et indflytningssyn er i mange tilfælde lovpligtigt, hvis udlejer skal kunne stille økonomiske krav ved fraflytning,« siger Anders Svendsen.

»Det er simpelthen for at sikre, at lejer kun betaler for sin egen eventuelle misligholdelse.«

Udlejeren skal altså dokumentere, hvordan det så ud, da lejeren flyttede ind, for at det kan blive sammenholdt med, hvordan det ser ud, når lejer flytter ud.

Den samme opfordring kommer fra direktør for Danske Udlejere, Michael Preetzmann.

»Udlejeren skal sørge for at afholde et indflytningssyn, før nøglerne overdrages til lejer,« siger han.

»Rapporterne fra indflytning og fraflytning bliver sammenlignet, og eventuelle forskelle danner grundlag for lejerens udgifter til istandsættelse. Derfor er det supervigtigt, at begge rapporter er detaljerede og dokumenteret med billeder.«

Indflytningssynet er udlejers vurdering af boligens stand. Lejeren skal også selv sørge for at kigge lejeboligen omhyggeligt igennem og lave en mangelliste inden for 14 dage fra overtagelse og sende den til udlejer.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.