Økologisk landbrug slår døren op
Fritid I weekenden 1. og 2. september slår økologiske landmænd dørene op i hele landet og holder høstmarked i samarbejde med Økologisk Landsforening. En af dem er Kannegaard på Lerbjergvej 20 mellem Lerbjerg og Vissing.
Kannegaard har studeproduktion, og deres dyr udfører naturpleje flere steder i Favrskov Kommune blandt andet andet Vissing Enge, Lysnet og ved naturstien i Hinnerup. Til høstmarked vil der være mulighed for rundvisning på gården, fodre kalvene, lege i halmen, gå en tur i skoven, kravle rundt i gårdens traktorer samt nyde en kop kaffe i haven og smage gårdens økologiske produkter.
Gunnar Mikkelsen fra Skovly vil også deltage med sine økologiske grøntsager, og det samme vil Finn Hansen med keramik. Favrskov Rideklub vil komme med deres ponyer og tilbyder en ridetur i den lille æbleplantage.
Kannegaard vil være åben begge dage fra klokken 10 til 16.
Kapp