Historisk hus fra 1780 skaber splid i bydel - udskældt ejer nægter at være skurk

Et hus fra 1780 er blevet omdrejningspunkt for mistro og debat om byudvikling.

Artiklens øverste billede
Huset på Lindegårdsvej 6 i Mårslet har et boligareal på 75 kvadratmeter og skal være inddelt i fem værelser. Der er desuden et toilet. Huset undergik angiveligt en ombygning i 1965. Foto: Privat

På et tidspunkt, mens vi snakker, kommer erhvervsmægler Poul-Erik Petersen til at grine. Han kan næsten ikke stoppe igen. Jeg har bedt ham beskrive årsagen til, at han mener, et bevaringsværdigt hus på Lindegårdsvej 6 i Mårslet i det sydlige Aarhus ikke kan bevares.

»Det kan ikke bruges til noget. Der er 162 centimeter til loftet, huset er ikke isoleret, og der er skimmelsvamp. Vi har undersøgt mulighederne for at bevare det. Byggeteknisk vil det indebære, at alle de bevaringsværdige dele skiftes ud med dele fra Silvan. Der ville blot stå en facade tilbage. Det er et faktum,« siger han.

Grineanfaldet skyldes, virker det tydeligt, at Poul-Erik Petersen simpelthen ikke kan forstå, nogen mener, det 240 år gamle hus kan og bør renoveres. Det gør nogen dog. Flere, faktisk. 

De øvrige beboere på Lindegårdsvej er ikke begejstrede for de planer, det investeringsselskab, Poul-Erik Petersens repræsenterer, har for den 1500 kvadratmeter store grund, der hører til Lindegårdsvej 6. 

I Danmark anvendes den såkaldte SAVE-metode til at registrere bevaringsværdige bygninger. Det sker via et karaktersystem fra 0-9. Karaktererne 1-3 regnes for høj bevaringsværdi. Huset på Lindegårdsvej er blevet tildelt karakteren 3. Foto: Privat

Investeringsselskabet, Momito Invest, ønsker at bygge tre nye bygninger. Flere lodsejere på vejen har på forhånd meldt ud, at de vil fremsætte indsigelser, hvis Momito Invest anmelder en nedrivning af det historiske hus til Aarhus Kommune.

En af de utilfredse naboer er guitarist Kaare Norge, hvis hus er beliggende få meter fra huset på Lindegårdsvej 6. 

»Huset er kernen i Mårslets gamle bydel. Det er virkelig smukt at se på, og vi ville være så frygtelig kede af det, hvis det blev revet ned. Mange af de andre huse på vejen er også gamle, og det vil være synd at ødelægge udsigten på og fra Lindegårdsvej,« siger Kaare Norge til Din Avis Aarhus. 

Flow, frygt

Ifølge Poul-Erik Petersen er Momito Invest gået langt for ikke at skabe dårlig stemning i lokalsamfundet. 

»Vi har flere gange talt med naboer og lodsejere for at sikre, at det, vi gerne vil bygge, ikke kommer til at genere dem unødigt. I øjeblikket er vi ved at undersøge et sidste alternativ til nedrivning. Du må gerne spørge til, hvad det alternativ er, men du får ikke noget svar,« siger han.

At blive generet unødigt er en relativ størrelse. Kaare Norge har ikke stor tillid til Momito Invest.

»De påtænker at bygge tre moderne klumper, og vi frygter, at de vil bygge højere end lokalplanen tillader, nemlig seks meter, og det vil fuldstændig ødelægge det arkitektoniske flow,« siger han. 

Grunden, som huset ligger på, er 1510 kvadratmeter stor. Det er ingen hemmelighed, er grunden er den primære årsag til, at Momito Invest i 2021 købte huset på Lindegårdsvej. Foto: Privat

Poul-Erik Petersen er klar over, at han ikke er populær blandt beboerne på Lindegårdsvej. De utilfredse naboer har intet at frygte, lyder det. 

»De er bange for, at vi kommer til at bygge noget, hvor man kan kigge ind i deres haver, men alt det er reguleret i lokalplanen. Vi har hele tiden været åbne omkring det her projekt, og vi kommer aldrig til at bygge noget, der er i strid med lokalplanen,« siger han. 

Som vindmøller?

Momito Invest har ejet det bevaringsværdige hus på Lindegårdsvej siden juli 2021. 

»Vi havde en plan om et projekt, der omfattede flere matrikler. Hvis vi lykkes med det fulde projekt, kan vi bygge 23 seniorboliger. Det vil kræve, at nogle lodsejere vil sælge deres boliger, og vi har nogle aftaler,« siger Poul-Erik Petersen og fortsætter:

»Hvis vi får mulighed for at gennemføre det fulde projekt, kan vi åbne nogle sigtelinjer, så man på Tandervej kan se Mårslet Kirke, når man kører ned gennem byen. Vi vil åbne et område, og vi vil gerne lave nogle langt bedre trafikale forhold.« 

Husets ydervægge er bindingsværk. Et fjernvarmeanlæg har tidligere sørget for varmen i huset. Foto: Privat

Momito Invest har ifølge Poul-Erik Petersen fået mange henvendelser fra lokale, der gerne vil leje en seniorbolig midt i Mårslet. 

»Virkelig mange i Mårslet er virkelig positive over for, at der sker en udvikling i midtbyen. Vi har en meget positiv dialog med rigtig mange lodsejere, og modstanden på Lindegårdsvej er på ingen måde repræsentativ,« siger han.

Kaare Norge, er det her ikke lidt ligesom vindmøller? Man vil gerne have dem, men ikke som nabo. Altså, du vil gerne have, at byen udvikler sig, men du gider ikke nybyggeri, hvor du selv bor?

»Der er tre meter mellem mit hus og det andet hus, og jeg frygter sætningsskader, hvis man begynder at pilotere, så selvfølgelig har jeg en interesse i, at der ikke bygges på grunden. Men mest af alt handler det her om, at vi på vejen ikke ønsker, at et åndehul i Mårslet bliver ødelagt. Det er rigtigt, at folk gerne vil have fornyelse i Mårslet, men det gælder andre steder i byen, ikke lige her.«

Gider ikke bøvl

Momito Invest fokuserer for nu på huset på Lindegårdsvej 6. Planen om at skabe 23 seniorboliger er midlertidigt parkeret, lyder det fra Poul-Erik Petersen. Han gør i samme åndedrag opmærksom på, at investeringsselskabet gerne køber flere grunde i Mårslet. 

Momito Invest har endnu ikke har anmeldt en nedrivning af det historiske hus til Aarhus Kommune, oplyser Poul-Erik Petersen.

»Hvis det sidste alternativ til nedrivning ikke lykkes, sælger vi måske grunden. Sagen er, at jeg selv bor i Mårslet, og jeg gider ikke at have den slags bøvl, hvor jeg bor,« siger han.

Ingen ønsker vindmøller eller bøvl, hvor de bor.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.