Vinder 4.000.000: Fejrer det med millionbøf og garn

En kvinde fra Midtsjælland har vundet en pæn slat penge i Eurojackpot.

Artiklens øverste billede
Vinderen lavede millionbøf til sine forældre. Foto: Linda Johansen.

En kvinde fra Midtsjælland er blevet millionær. Fire gange.

Alligevel er det ikke blevet fejret med store armbevægelser. 

Hun kan dog godt tænke sig at få sat en dør i en huslænge.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

I et bondehus midt på Sjælland bor en midaldrende kvinde, som pludselig har fået bogstaveligt talt millioner af muligheder: I begyndelsen af december havde hun spillet seks rækker i Eurojackpot, og på en af dem var der gevinst: Fem rigtige vindertal og et enkelt stjernetal var nok til, at hun vandt 4.010.059 kroner.

Stadig nyt

Det betyder, at kvinden og hendes mand nu kan få indfriet et par af deres helt store drømme:

»Vi har altid drømt om at sætte den sidste længe på huset i stand. Vi har et lille bondehus med tre længer og stuehuset er ikke særligt stort, så det kunne være fedt, hvis man kunne sætte en dør i og så være i den ene længe, når vi får gæster. Det har altid været sådan en drøm og ’Nårh ja, det bliver aldrig til noget, men hvis vi vinder i Lotto, SÅ gør vi det,« siger den midaldrende kvinde, som godt vil være anonym.

For med 4.000.000 ikke Lotto- men Eurojackpot-kroner ekstra på lommen, så er det jo nu, at hun og manden skal gøre det, hvis de skal følge deres plan. Og det skal nok ske, lover kvinden, men det hele er stadig så nyt.

»Den skal lige sive ind, ikke? Altså! Du skulle have set mig den aften, jeg fandt ud af det. Jeg var helt rundt på gulvet, og jeg fik ikke sovet den nat,« fortæller hun.

Ned på deltid

Siden har hun både inviteret forældrene til millionbøf, hvor hun fortalte om sin gevinst, og hun har fået lidt ekstra tid til at tænke over sagerne. 

Udover det med istandsættelsen, så er hun mest glad for, at hun med den store gevinst som hidtil kan fortsætte med at arbejde på deltid. I hvert fald lidt endnu…

»Der er jo krise, og kunne jeg nu holde det hele kørende med at arbejde på deltid,« siger hun.

»I det hele taget er der en masse ting, jeg nu ikke behøver bekymre mig om. Der kommer faktisk en millionærrådgiver senere på dagen, og han vil sikkert sige, at jeg skal investere dem alle sammen, men nej: Pengene skal stå på en konto, så jeg kan bruge af dem, når vi har behov for det,« siger hun.

En kvinde fra Midtsjælland har vundet mere end 4.000.000 kroner. Foto: Danske Spil.

Det tager hende kun en kort tænkepause, før hun kommer i tanke om noget, som hun her og nu vil ’investere i’:

»Ja, jeg har faktisk tænkt mig at bestille noget garn, så jeg kan hækle et tæppe. Jeg kunne jo bare købe et, men det er sjovere at lave det selv,« siger hun og tilføjer med et grin:

»Nej, det med millionerne er vist ikke helt sivet ind endnu.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

jro

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.