Jagtven med de kongelige: Nu er greve død
Dødsfaldet bekræftes af hans datter.
Grev Ditlev Helge Knuth-Winterfeldt er død - 79 år gammel.
Det skriver Billed-Bladet og dødsfaldet bekræftes også i en dødsannonce af grevens datter, Amalie Vibeke Knuth-Winterfeldt.
I den står der, at han døde 15. januar.
Ifølge Billed-Bladet var greven en af dronning Margrethes og prins Henriks venner. De var at finde blandt gæsterne til hans 70-års fødselsdag.
Udover datteren efterlader han sig hustruen Vibeke Balle.
Grev Ditlev Helge Knuth-Winterfeldt skal begraves fra Faxe Kirke den 27. januar.
jro