Clement Kjersgaard: "Når toget kører ind i Aarhus har jeg en følelse af frihed"

Vi kender ham fra tv som den skarpe, grove og charmerende studievært, der hele tiden afbryder politikerne og kræver klare svar. Ifølge ham selv er det nødvendigt, for politikere skal sige, hvad de gør, og hvad de mener. Og gøre det, de siger. Basta.

Samtidig morer han sig over satireprogrammets Selvsvings satireudgave af hans interview med Uffe Elbæk, hvor han bl.a. spørger partilederen ”Hvor mange flygtninge skal vi tage - ja eller nej?”

"Deres version var simpelthen så sjov og rammende," siger han.

Selv om han ikke mener, at han er urimelig overfor politikerne - tværtimod. Dem skal han nemlig presse hårdere end alle de andre, han styrer igennem en debat. Så man vil også opleve en afslappet og humoristisk ordstyrer på det nye, aarhusianske arrangement med titlen Foredragsfestival. Den afholdes i Stakladen 24. og 25. november. Der vil publikum få det hurtige og , men i lige så høj grad det humoristiske og den helt rolige, nærværende viden.

"Man vil finde det hele på Foredragsfestival. Og der vil være plads til kontrasterne - fra det dybt alvorlige til det pjattede og tilbage," siger Clement Kjersgaard, som avisen har sat stævne i hans barndomsgade, der faktisk er en have. Simonsen Have. Hans far, Eriks Kjersgaard, var museumsdirektør i Den Gamle By og boede i en periode i huset, der senere blev til traktørstedet i Simonsens Have.

Der sidder vi nu og drikker kaffe af små porcelænskopper. Clement Kjersgaard føler sig godt tilpas på de toppede brosten og mindes med glæde sin aarhusianske barndom, som udspandt sig på museet, på byens katolske skole, Sankt Knuds, og i området omkring Marselisskovene.

"Det var en fantastisk opvækst. Jeg husker byen som et frit, stort, åbent sted – hvor havet og skovene er en del af byen. Sådan har jeg det stadig. Når toget kører ind i Aarhus har jeg en følelse af frihed. Og det pæne villakvarter var for os en udgave af det vilde vesten, hvor vi løb og legede i gaderne," ler han med et af sine store smil.

Ny Foredragsfestival i Aarhus

"I Aarhus er byen samlet. Alle aarhusianere bor i Aarhus i modsætning til københavnere, der bor på Amager eller Østerbro. Der er det så opdelt, og der er langt mellem tingene. På Amager bor der lige så mange som i Aarhus, men de har ikke engang en biograf," undrer han sig.

Nok er Clement Kjersgaard københavner i dag, men Aarhus bor i hans hjerte. Og han er tit forbi. Ofte i forbindelse med ordstyrer-opgaver og så fordi hans magasin Ræson bliver layoutet i Skåde. Han kender byens puls:

"Aarhus har – som alle, der kender byen, ved - et ekstremt engageret kulturliv. Vi håber, Foredragsfestivalen kan blive et årligt tilbagevendende fænomen. Det er en slags ”bogklub på scenen”. Og det at mødes – at være i det samme rum – har fået ny værdi i en tid, hvor vi tilbringer så meget tid foran skærmen" forklarer han det nye fænomen.

Han har samlet Danmarks dygtigste formidlere og bedt dem om at tale om det, der betyder noget for dem.

"Det giver nærvær. Når folk skal tale om det mest betydningsfulde, får man et andet stykke af dem, end hvis alle fx skal forholde sig til ét låst tema," siger tovholderen.

Han lover, at deltagerne kan lære noget om den tid, vi lever i. At der vil være masser af vitaminer i oplæggene og noget at tænke over bagefter. Og der veksles – mellem foredrag, paneldiskussioner og samtaler.

Temaet er fortid, nutid og altid

Clement Kjersgaard har erfaring med den slags festivaler: Den årlige Vidensfestival i København grundlagde han i 2012. Billetterne til den bliver revet væk – der er udsolgt måneder i forvejen, år efter år.

”På Foredragsfestival har vi dobbelt så mange timer til rådighed som på Vidensfestivalen – for den varer kun en dag. Derfor kan vi veksle mere mellem formaterne. Vi har valgt en form for overskrift – Fortid, Nutid, Altid – fordi det slår mig, at vi i de her år forholder os til vores fremtid på en ny måde. Det bringer fortiden i spil. Som min far sagde: ”Fortiden sidder med til bords”, forklarer Clement Kjersgaard.

De sidste 15 år har han lavet et hav af foredrags- og ordstyreropgaver over hele landet – fra at holde oplæg for en lille håndfuld kunder i en boghandel til et foredrag i Aarhus Domkirke. Han ved præcis, hvad han kan nå på den tid, han har til rådighed – om det er to timer eller to minutter. Og en af hans forcer er at caste oplægsholdere og debattører.

"Når jeg finder dem, der er fremragende, gør de det meste af arbejdet. Og så kan jeg sagtens holde til at være på scenen i 10 timer – eller, som i Aarhus: To gange ti timer!" siger han beskedent.

"Publikum har store forventninger, og de skal have det bedste," fastslår Clement Kjersgaard. Blandt oplægsholderne på er journalisten Jesper Tynell, forfatterne Merete Pryds Helle, forfatteren Tor Nørretranders og sangeren Allan Olsen.

Den blomstrede porcelænskaffekande på bordet i Simonsens Have er tom. Og Clements 13-årige søn, Conrad, ringer for at høre, hvornår hans far kan mødes med ham på Starbucks ved Magasin? Det kan han lige om lidt, er svaret. Så nu er det på tide at vandre igennem Den Gamle By, mens Clement Kjersgaard vender tilbage til den der med, at han bliver kaldt grov.

Har spillet sammen med Helmig

"Indtil jeg blev 35 år, blev jeg aldrig kaldt grov eller flabet. Det er jeg nu, fordi det er nødvendigt for at løse den journalistiske opgave. Der er en utrolig træthed overfor politik. Ikke overfor den enkelte politiker eller sag, men som et hele. Derfor bider jeg mig fast, så vi når frem til sagens kerne. Det har jeg trænet op. Jeg når sikkert ofte et punkt, hvor det er for meget. Det er en omkostning, ikke en fejl. Og det skal jeg kunne i mit fag, ellers skal jeg lave noget andet," mener han. Og er stille et øjeblik.

Han kommer i tanke om et punkt, hvor han kan være for meget:

"For næsten 10 år siden skulle Thomas Helmig være gæst i et talkshow, hvor jeg foreslog at spille sammen med ham. Pladeselskabet sagde – hasarderet nok - ja. Jeg er en ret elendig guitarist. Mens vi øvede, begyndte jeg alligevel - efter måske to gennemspilninger - at improvisere. Det var ulideligt selvovervurderende. Men jeg er ikke god til gentagelser. Jeg er ikke god til rutiner. Til gengæld er jeg god til at bryde dem”, siger han med sit store smil og en effektiv hovedrysten. Inden han tager sin rygsæk på og forsvinder ud i det aarhusianske byliv for at mødes med Conrad.