Debat Syddjurs: Det lugter langt væk …

Artiklens øverste billede
Foto: Carsten Nørgaard

"For nogle år siden sad jeg i et møde i en stort dansk virksomhed. Direktionen var der, divisionsdirektøren var der og senior-projektlederen var der sammen med mange andre gode folk. Og så chefen, en kendt dansk erhvervsleder og virksomhedsejer. Et stort projekt var under opsejling.

Midt under præsentationen afbryder chefen og siger højt og fast, mens han banker hånden i bordet: ”Det lugter langt væk af, at I ikke har styr på tallene”. Pludselig smagte den gode kaffe i det fine porcelæn, der var fundet frem til dagens anledning, ikke så godt og mødet sluttede.

I sagen om det såkaldte velkomstcenter ved Kalø Slotsruin, får jeg den samme følelse, som chefen gjorde, når jeg researcher på dette projekt. Hvorfor er det man ikke vil være åben og lægge det hele frem, for eksempel økonomien?

    Hvor er der et anlægsbudget, som tager det hele med?

    Hvad vil det koste om året at drive og vedligeholde dette center?

    Nationalpark Mols Bjerge er sat i verden til at beskytte, udvikle og gøre naturen tilgængelig.

Ikke bygge store monumenter.

Selvom kommunen ikke mener, den er involveret i det store projekt, men ”kun” laver en lokalplan, henvender jeg mig alligevel til både Syddjurs Kommunes byråd og til Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse:

Kommunen vil anlægge en parkeringsplads på cirka 7.500 m2. Hertil har man afsat 5 millioner kroner. Et beløb, som flere mener er alt for lavt. Der skal vel både være regnvandsafløb og filtre, belysning, lade-stationer og meget andet godt lige som vejregulering er temmelig omfattende.

    Hvis de 5 millioner ikke rækker, hvor finder man så de resterende millioner?

    Hvem kommer til at stå for vedligeholdelsen og driftsomkostningerne for denne parkeringsplads?

    Skal der betales parkeringsafgift til kommunen?

Nationalparken sparer sammen af de penge, der skal bruges til DRIFTEN af PARKEN til andre aktiviteter.

    Hvordan kan man afsætte først 125.000 kroner til opmåling af Strandhuset?

    Hvordan kan man efterfølgende afsætte yderligere 2,3 millioner kroner til OMBYGNING af Strandhuset?

Et hus som man ikke ejer, men betaler husleje for. Hvis det endelig skal ombygges, må det da være til at vise det huset oprindelig var bygget til og som prises så højt af nationalparken - og ikke til kontorer for parkens administration.

    Vil ejeren af huset betale pengene tilbage eller er de tabt ved fraflytning?

    Hvor mange penge er der brugt på indretningen af besøgscenteret Karlsladen på Kalø Gods?

Nationalparken håber på donationer til bygning af et center.

    Det vil kræve en stor indsats, både tidsmæssigt og økonomisk at drive denne fundraising. Tages disse penge fra driftsmidlerne (som er ”opsparet”)?

Den samlede bestyrelse er øverste myndighed for Nationalparken og har naturligvis krav på, at administrationen leverer det de bliver bedt om.

    I følge bestyrelsesmødereferatet af den 23. februar 2016 kan man læse, at et enkelt medlem beder om at få et driftsbudget for et center og så er svaret: ”… Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt kan laves et realistisk driftsbudget. Heller ikke ved at se på andre velkomstcentres drift, fordi velkomstcentre er så forskellige. Alle bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt, at der laves et driftsbudget, når det kan laves realistisk. Vi vil ikke kunne bruge et driftsbudget lavet på nuværende tidspunkt til noget” ifølge citat fra ”styregruppen” i bestyrelsesmødereferatet.

Nu er det kaffen i de fine kopper pludselig smager dårligt. ”Styregruppen” REFERER TIL den samlede bestyrelse og SKAL kunne fremlægge et sådant budget. Enhver professionel leder vil omgående vende tommelfingeren nedad, hvis man ikke kan fremlægge et driftsbudget for et projekt til over 40 millioner kroner.

    Nationalparken oplyste ved mødet med PUK-udvalget i september, at man ikke vil opkræve parkeringsafgift og dermed få indtægter derfra. Det burde de jo heller ikke kunne, da de ikke ejer jorden og det er kommunen der etablerer parkeringsanlægget. Det er ellers indtægtskilden til det besøgscenter der ofte refereres til, Hammershus. Her må man betale 40 kroner for at parkere inden man køber sin is (ikke 30 kroner som der står på deres hjemmeside).

Så, hvor skal pengene komme fra?

Skal de fragå de almindelige bevillinger, som er til andet formål?

    Driftsbudgettet hos Hammershus dækkes af parkeringsafgiften på de 40 kroner per bil og med 500.000 gæster bliver det vel til i omegnen af 100.000 biler = 4 millioner kroner. Hammershus er kun åben i sommerhalvåret, mens centeret ved Kalø vil være åben HELE året, igen ifølge mødet med PUK-udvalget. Altså, med kun 30% af besøgende på Kalø, men med dobbelt så lang åbningstid. Hvordan hænger det sammen?

    Nationalparken lejer Strandhuset selvom man sidder udmærket på Jagtslottet. Hvor stor er huslejen af Strandhuset og vil det ændre sig ved en eventuel ombygning?

    Et center bygges på fremmed grund. Hvor meget må nationalparken betale for eventuel grundleje?

Man kan undre sig over, at Nationalparken er i stand til at fortælle om det store behov for et center og de mange besøgende og hvor vigtigt det er for de mange besøgende, men man er ikke er i stand til at lave et kvalificeret budget. Kunne det skyldes, at man ikke vil udarbejde et sådant for ikke at synliggøre problemet?

Så, lad os nu se et professionelt driftsbudget fra Nationalparken på projektet.

Lige til alles erindring, så er Nationalpark Mols Bjerges MANDAT for 2018 – 2024

at:

    bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik, især for de nationalt betydningsfulde kyst-, overdrevs- og skovlandskaber

    bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier i det unikke istidslandskab

    bevare og styrke Nationalparkens kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

    styrke mulighederne for friluftsliv og særlige naturoplevelser og kulturhistoriske oplevelser i det varierede kyst- og kulturlandskab, herunder bymiljøer

    styrke forskning, undervisning, naturvejledning og formidling af de landskabelige, geologiske, natur- og kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier

    støtte udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.