Filmen knækkede for Signe hos Munach

Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen

Grenå-bladet får kritik for manglende sløring af kilde

HOMÅ Håbet var at få det bedre, da Signe Minsker meldte sig til meditationskurser hos Munach i Homå syd for Grenaa, men sådan gik det ikke.

Slet, slet ikke fortæller hun i dag, hvor hun forlængst har sagt farvel til både Djursland og Munach.

"Jeg får lyst til i afmagt at gøre selvtægt i relation til Munach, når jeg lytter til Radio 24syv og læser det, denne avis har bragt om Munach og skolen.com. Jeg får brækfornemmelser, og overvejer hvordan jeg kan få stedet til at forsvinde. Og samtidigt overvejer jeg om offentligheden både er døve eller blinde," siger Signe i dag.

Historier og radioindslag har især haft fokus på privatskolen skolen.com, som deler adresse med meditationsskolen Munach - og måske en lidt for tæt forbindelse udover privatlivet mellem ægteparret Jørgen Høher, der driver meditationscentret, og Kristina Holt, som er skoleleder på skolen.com, der efter indberetning og kritik fra forældre til tidligere elever, er under skærpet tilsyn fra Undervisningsministeriet.

Lokket til Homå

Signe Minsker er i dag 41 år, men var 24 år gammel, da hun meldte sig under fanerne hos Munach i Homå. Lokket af de fine ord om at være med i selvudviklingsgrupper og få hjælp til selvhjælp.

"Jeg kom med en baggrund i livet, som ikke er så heldig og ville væk fra mine forældre og familie på Sjælland - både følelsesmæssigt og helt konkret. Jeg lider også af en autoimmun fysisk sygdom - og troede virkelig på det, når jeg fik fortalt, at Munach kunne hjælpe mig videre i livet. Når man har det, som jeg havde det dengang, er man villig til at se stort på hvad som helst for at få det bedre," siger Signe.

Men ikke længe over starten på Munach. begyndte hun at undre sig over, hvad der egentlig foregik på centret, der fra starten tilbød forskellige former for meditationskurser. Hun følte en smule personlig fremgang gennem meditationerne, selv om flere ting undervejs virkede mærkelige, ja noget ligefrem skræmmende.

Kvinde skreg i tre dage

"Jeg kan huske, at der var en kvinde, som fik en session hos Jørgen og jeg kunne høre hende skrige tre dage i træk. Vi vidste ikke, hvad det drejede sig om og fik blot at vide, at hun havde det svært. Når jeg nu tænker tilbage og ser oplevelsen i lyset af, hvad jeg selv siden hen har oplevet på Munach, så tænker jeg på, hvad Jørgen og hans kone havde gjort hende. For jeg ved nu, at skrigene ikke skyldes, at kvinden bare havde det svært," siger Signe.

Længere tilløb

Det var efter et længere tilløb, at hun flyttede fra København til Trustrup og opsøgte Munach. Hun havde ikke noget sted at bo i København og ville gerne så langt væk som muligt fra sine forældre. Troede på, at distancen til dem, ville være en hjælp.

"Jeg gik til meditation hver dag, nogle gange to gange om dagen og en gang om ugen til et møde i seks timer. Selv om Munach-tilhængerne boede hver for sig forskellige steder, så var der sådan lidt af et landsbyfællesskab mellem os. Men lidt efter lidt fik Jørgen vendt stemningen i gruppen af mediterende imod mig. Jeg var et forfærdeligt individ, blev udsat for psykiske overgreb og blev behandlet som et dyr af både Jørgen og hans kone. Og når jeg spurgte, hvad i alverden de havde gang i, fik jeg blot standardsvaret, at det var en del af processen. Og da jeg oplevede, at nogle i gruppen også begyndte at lange ud efter mig korporligt, knækkede filmen for mig og jeg forlod stedet," fortæller Signe.

"I to år gik processen, som de kalder det, ud på at vise, hvor forfærdelig og hvilket umenneske, jeg var. Og alle gruppens problemer og egne dårligdomme blev plantet på mig, via meditationer. Ikke nok med det psykiske pres fra 90 mennesker, så blev jeg også blev udsat for vold og andet groft," fortæller Signe.

Toårigt forløb

"Det var gennem et forløb på to år eller mere, at gruppen via de guidede meditationer af folk på Munach hver dag blev hjernevasket eller overbevist om, hvor forfærdelig jeg var, og det var en god ide at kollektivt forgribe sig på en person. Og jeg blev gradvist behandlet værre og værre, jo længere tiden skred frem," siger Signe.

"Jeg ved det handler om - at Kristina og hendes mand, ligesom alle sektledere, der har en viden, som de misbruger - at de er som mennesker med psykopatiske træk og får et kick ud af at ødelægge folk. De skaber smædekampagner, og elsker beundring og at blive sat på en piedestal af mange mennesker og blive betragtet som noget nær guddommelige," mener Signe i dag.

Kommunen hjalp ikke

Efter de voldsomme oplevelser i Homå, skrev hun om det til Norddjurs Kommune, men følte blot, at der blev grinet af det, når hun havde kontakt til socialrådgiveren, der kom på besøg hos Munach.

"Jeg tror det var Kristina, som prøvede at overbevise kommunen om, at jeg havde problemer. Og ja, på det tidspunkt var jeg helt knækket," siger Signe.

Som absolut ikke oplevede følelsen af at blive samlet op, så i stedet tog hun benene på nakken og vendte hjem til København.

I dag tror hun det handler om sadisme og magt og om glæden ved løgne og sladder i stedet for selvudvikling, når hun skal beskrive, hvad der sker i Munach-bevægelsen.

Hun har siden haft kontakt med andre, som har sagt farvel til det, hun slet ikke tøver med at kalde en sekt.

"De fortæller også om forskellige former af overgreb, så jeg ved, at jeg ikke står alene med min historie. Mange har haft det virkelig dårligt i flere år efter deres afsked med Munach," siger Signe.

Hun har læst journalistik og litteratur på RUC, som hun dog ikke færdiggjorde, fordi hun tog afsted til Munach.

Tog til Schweiz

Og efter Munach har hun blandt andet været på Jung Institut i Zürich hvor hun fulgte med i forelæsninger på engelsk, gik i terapi og gennemførte selvstudier i Jungs teorier om psykologi og terapi.

"Der er rigtig mange, som ved hvad Munach er og står for. Men de fleste af dem, som står frem, bliver slettet på sociale medier. Eller også står de ikke frem, fordi de ikke tør,." siger Signe.

Undrede sig

Hun husker, at hun undrede sig meget, da der i sin tid blev åbnet en skole på stedet.

"I starten var den godt nok kun for Munach-tilhængere, men siden trak den jo også børn til fra andre dele af Djursland. Jeg har aldrig syntes man kunne skelne mellem skolen.com og Munach, da det er de samme mennesker, der kører det."

"Jeg ved at skolen appellerer til folk som har problemer, og derfor også en del, som kommer fra noget virkeligt svært og dårligt i forvejen," siger Signe.

Økonomisk pres

"Det lyder så godt og fint med, at her kan man få hjælp til selvhjælp, men det passer slet ikke. Økonomisk bliver man også hele tiden udsat for at pres til at bruge flere og flere penge hos Munach. Pludselig kunne Jørgen og Kristina fortælle, at "deres revisor desværre havde regnet forkert," så der manglede penge i kassen - altimens de selv kørte rundt i Jaguar og andre dyre biler," siger Signe.

Hun har kun ét råd til andre, der måske fatter interesse for Munach.

Bliv væk

"Bliv væk. Det er ikke et sted for nogen mennesker. Enten bliver man lokket til at behandle andre inhumant, eller også bliver man aftager for andres inhumane sygdom. Der er ikke noget valg. Og den form for behandling, løser ikke noget for nogen. Tværtimod. Jeg ønsker stedet skal stoppe, for sådan en måde at bedrive forretning på svage sjæle, burde ikke kunne finde sted i Danmark."

"Til trods for, at jeg har gjort alt for at komme videre siden Munach, så er der ikke nogen vej ud af sådan en behandling. Jeg har mistet al tro på mennesker. Jeg har blandt andet bedrevet et selvstudie i psykologi for at komme videre. Og det gav mig ihvertfald indblik i hvilke værktøjer, som bruges og misbruges på Munach," siger Signe, der i dag er tilbage på Sjælland.