Bevar vores busser mangler politisk handling
Debat Bevar vores busser savner udspil. Hvor længe skal vi vente ? Alle borgere og pendlere mangler svar, bliver netop jeg berørt spørger de ? Hvor bliver alle de varme løfter af ? Eller er man bange for en steppebrand i den hede debat ?
Martin Godsk fra gruppen: Bevar vores busser, er fuldstændig mundlam overfor manglende handling fra de ledende politikere i RegionMidtjylland. Martin Godsk har flere gange spurgt direkte ind til de kommende besparelser. Vi fik lovet guld og grønne skove for et år siden, men er de udbrændt i tørken sammen med letbanen?
Kom nu ud af busken og fortæl hvor og hvor meget og ikke mindst hvor. Martin Godsk forventer stadig, at kunne finde en løsning på den kollektive trafik som er til gavn for alle borgere i hele Region Midtjylland. Flere gange er der blevet meddelt, at man i styregruppen gerne vil være med i dialogen omkring rutenettet. Det er pendlerne og chaufførerne der har "fingeren på pulsen".
Hvis man læser nogle af de kommentarer i gruppen eller på vores online indsamling vil man kunne se, at flere vil miste muligheden for uddannelse, hvis man sparer busserne væk uden yderligere tiltag.