Stig med på Gjerrildbanens historie
Foredrag i Pavillonen 6. november
Tirsdag 6. november klokken 19 inviterer Djurslands Museumsforening og Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland til foredrag i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Asger Christiansen, der har skrevet bogen ”Gjerrildbanen – en rejse gennem Norddjurs”, vil fortælle om banens store betydning for det nordøstlige Djursland, og foredraget suppleres med en lang række lokalhistoriske fotografier. Det bliver en aften, hvor en rejse med Gjerrildbanen kan genopleves.
Gennem 45 år var banen en livline gennem egnen. Toget erstattede de langsomme hestevogne, og indbyggerne fik nye muligheder for at rejse på familiebesøg, til en ny tjenesteplads, på ferietur, til dyrskuer og meget mere. Ofte gik turen til Grenaa for at handle, overvære politiske møder, gå en tur i biografen – eller rejse videre med færgen til Hundested.
Tusindvis af Grenaa-borgere kørte om sommeren på udflugt til Gjerrild, hvor der var kro og afholdshotel samt store skove. Flere generationer af unge rejste dagligt til Ryomgård for at få undervisning på byens private realskole.
Skabte industri
Banens godstrafik gav nye muligheder, og flere byer skylder Gjerrildbanen sin eksistens. Gravning af tørv ved Stenvad skabte industri med arbejdspladser og en by voksede frem ved stationen. Tømmer fra de store skove ved Meilgaard Gods og Sostrup blev sendt med banen, og et savværk blev oprettet i Tranehuse. Kystfiskerne ved Fjellerup og Bønnerup sendte fisk helt til Nordtyskland.
Landmænd fik leveret foderstoffer og gødning, mens dyr blev sendt til slagteriet. Fra engene nær Glæsborg station blev der hentet mergel til landmænds jordforbedring. Fra et sidespor ved Gjerrild Nordstrand blev der under Besættelsen afsendt enorme mængder ral og grus til støbning af tyske forsvarsværker og bunkers i Vestjylland og anlæg af flyvepladser ved Karup og Tirstrup.
Efter Besættelsen voksede konkurrencen fra landevejstrafikken. Politikerne så bilerne om fremtiden. Banen ønskede ikke at anskaffe skinnebusser, men moderniserede i stedet ældre motorvogne og personvogne. Banens dårlige økonomi gjorde det dog umuligt at fortsætte driften. Gjerrildbanens sidste tog kørte i juni 1956.
For medlemmer af de to arrangerende foreninger er det gratis at deltage. Øvrige tilhørere må betale entré.