Jernbanen satte damp på udviklingen

Lørdag 3. oktober 1868 kørte det første tog på den nye banestrækning fra Aarhus til Fredericia. Hørning var en af stationsbyerne undervejs og var således på et ret tidligt tidspunkt med i jernbaneudviklingen, hvorimod nabobyerne Stilling og Hasselager først fik stationer nogle år senere.

Den første jernbane i det nuværende Danmark åbnede i 1847, og den første bane i Jylland - strækningen mellem Aarhus og Randers - åbnede i 1862.

I 1868 var Hørning en lille by, som lå vest for kirken og kroen og højt hævet over det areal, som banen kom til at gå igennem. Der har nok været spredte huse og gårde i det område, som vi i dag kalder Stationsbyen, men ikke nogen bymæssig bebyggelse. Vejforbindelserne på tværs af det nye banelegeme blev selvfølgelig påvirket, blandt andet vejen fra landevejen til Sandagerkær, hvor der blev bygget et vogterhus til en ledvogter.

Festsal og keglebane

Stationsbygningen kom til at ligge ved Fregerslevvej, altså på Stationsby-siden af banelinjen. Der kom også hurtigt et gæstgiveri med festsal og keglebane ved siden af stationen. Stedet blev kaldt Fregerslevholm.

Et par år senere blev Maltgøreriet bygget, og så udviklede området sig ellers ret hurtigt. Mejeriet Engesholm blev bygget i 1885, og Hørning Handelsplads med købmand, korn og foderstoffer samt byggematerialer kom rigtigt i gang i denne periode. Husene på Blegindvej og Fregerslevvej nær stationsområdet er stort set alle bygget i tiden fra 1890 til 1910. I 1907-10 blev den gamle stationsbygning revet ned og erstattet af en ny.

Banen var oprindelig bygget som enkeltsporet bane - det vil sige. at togene skulle krydse hinanden på stationerne. Dette princip kunne ikke blive ved med at klare den ønskede kapacitet, så man begyndte at planlægge en udbygning til to spor på hele strækningen.

Farvel, ledvogter

I Hørning betød det, at overskæringen ved Sandagerkær blev lukket. Broen ved stationen blev taget i brug den 1. november 1920, og ledvogteren måtte have et andet arbejde. En familie havde haft sit udkomme der i over 50 år. Vogterhuset ved Sandagerkær blev nedrevet omkring 1925.

Arbejdet med skinnelægningen stod på i flere år og blev lavet i etaper. Strækningen Aarhus – Skanderborg blev klar med dobbeltspor i efteråret 1924.

Udvidelsen til dobbeltspor krævede selvfølgelig noget plads, og det gik ud over gæstgiveriet og den tilhørende sal, der blev revet ned. Også Maltgøreriet kom til at ligge noget klemt, men bygningen blev dog først nedrevet engang i 1930’erne.

Fremmede gav tumult

Arbejdet med dobbeltsporet betød, at der kom mange fremmede arbejdere til byen og området, og det kunne godt give lidt tumult og problemer med sikkerheden i området. Derfor blev der i marts 1922 ansat en politiassistent med bopæl i Hørning til at sørge for ro og orden i resten af anlægsperioden.

Det har givetvis betydet meget for byens udvikling, at banen og stationen kom i 1868. Stationsbyen har udviklet sig til en hel by med mange forretninger, og efterhånden er det hele vokset sammen til en stor by, men banen betyder dog stadigvæk, at man taler om 'Stationsbyen' kontra 'Gammel Hørning'.

1975: Slut med betjening

Ved stationen trappede aktiviteterne efterhånden lidt ned. Godsvogne og fragt blev flyttet over på lastbiler, og i 1975 var det slut med betjening på stationen. Togene stoppede dog stadig nogle år endnu, men 26. maj 1979 stoppede det sidste tog i Hørning, i hvert fald i den omgang.

Denne afvikling smittede også af på butikslivet i Stationsbyen. Butikkerne lukkede en efter en, og bydelen virkede øde og glemt. Stationsbygningen blev nedrevet i 1983. Der var ingen, der kunne se nogen anvendelse for den.

13. december 2003 begyndte Arriva at køre med tog fra stationen. To tog hver time mod Aarhus og ligeledes to mod Skanderborg. Det har fungeret fint siden, og der er mange passagerer, der benytter muligheden. Der er ingen tvivl om, at togene og busserne på hovedlandevejen er medvirkende til, at mange vælger at bosætte sig i byen. Udviklingen har betydet, at der i 2018 bor over 8000 mennesker i Hørning. I 1868, da banen kom, boede der ca. 600.