Citybois: "Det er hårdt, når der er travlt, men det er næsten værre, når der er stille"

halvvoksne Efterårsløvet er faldet ved Gentofte Sø, træerne spejler sig i det blanke vand, mens svaner og ænder finder vej ud på søen. Klokken er 10 på tirsdagen i efterårsferien, og der anes kun enkelte gående eller løbende.

På et bænkebord trukket væk fra stien har Citybois med de borgerlige navne Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov slået sig ned. Opvokset i Gentofte og med skolegang på Gentofte Skole har Gentofte Sø været flittigt brugt til i smug at suge på en cigaret, drikke eller gå på damejagt.

"Det var her, vi blev halvmænd,” udbryder 19-årige Thor.

Det var før, de som 15-årige stillede op i X Factor. Kom under Blachmanns vinge, charmerede danskerne til at stemme på dem trods skæve toner, før de smed trøjen for familien Danmark, og hvor de, inden de forlod DR-studiet den aften de røg ud, stod med en pladekontrakt i hånden fra Sony.

I tiden efter X Factor har det været svært at gøre ting i smug. Med store optrædener til bl.a. finaleshowet i Herning, Vega, Grøn Koncert bliver de i dag genkendt på gaden eller stoppet af en fan for at få taget et foto. Da bølgen stod højest, lå der piger i telte ude foran drengenes hjem i Gentofte.

Inden interviewet havde Citybois selv foreslået at mødes ved Gentofte Sø, da de altid har brugt stedet til at koble af.

"Gentofte Sø er ren idyl. Her har jeg gået tur med hunden, løbet med skolen, snakket alvorligt med mine forældre - eller en pige. Den har løst mange problemer. Jeg har også fanget en gedde med min onkel," fortæller Anthon.

"Må man fiske i søen? Fedt, det skal jeg i gang med," svarer Thor, som har brugt stien som smutvej op til Jägers, hvor han skatede.

I den nye DR3-dokumentar ’Fra bois til mænd’ kan man se, at drengene de seneste tre år har haft mindre tid til at hænge ud ved Gentofte Sø. Over fem afsnit følger seerne deres udvikling fra X Factors legende univers til ønsket i dag om at blive taget seriøst som musikere.

"Det har været så rart at vise, at vi også er normale personer, som både kan være kede af det og have lyst til at tage det stille og roligt," siger Anthon.

"Og vores ærlighed i dokumentaren er gået rent ind. Vi har fået så meget kærlighed, selv fra vores Facebook-hatere. Det er første gang, at der ikke har været én eneste negativ kommentar," siger Thor.

Citygirls

Thor og Anthon var 15 år, da de viste sig til audition i X Factor og råbte om "damejagt" med deres venner. Siden hen er det dem, som bliver jagtet af damer. Når de optræder, står deres "citygirls", som de kalder dem, og skriger sig hæse. Og efter koncerter kræver det altid mere end én vagt til at holde fans tilbage, der vil have et foto, et kindkys eller knus fra deres bois.

Citybois har en enkelt gang optrådt på Gentoftegade under Kulturnatten. Det var lige ved at gå galt. Jagtet af 2.000 piger løb de ned ad gaden og hjem til Anthon.

"Det skal ikke misforstås. Vi elsker vores citygirls. Og med vores seneste musik har vi opdaget, at der nu også dukker cityboys op til vores koncerter. Med y - ikke i. Det er super fedt. Vi elsker at optræde. Om det så er for 2.000 eller 50.000, så giver det et kick hver gang at stå foran et publikum. Vi får så meget kærlighed, og deroppe på scenen giver det hele så meget mening," siger Thor.

Citybois var på alles læber efter X Factor - især de unge pigers - men for en periode fravalgte drengene bevidst eksponering for at finde ro til at fordybe sig i pladestudiet. Men med dokumentaren er citi-feberen brudt ud igen. Og det har været helt bevidst.

"Vi sagde ja, fordi vi gerne ville tilbage på landkortet, for at promovere vores musik og komme ud at spille igen. På den måde har forløbet med dokumentaren været et organisk forløb," siger Anthon.

"Og så giver den et ærligt og godt indblik i, hvad der er sket for os på tre år," siger Thor.

Men hvordan er det at gå fra dreng til mand, når alle kigger på?

"Jeg har bare vænnet mig til det og er sød, når jeg møder folk på gaden. Jeg forsøger bare at være nede på jorden, men nogle gange er det svært at deale med. Når jeg går ind i et rum, er der altid nogen, der ved, hvem jeg er, men kender mig ikke. Så kan jeg komme til at fokusere på, om de kigger mærkeligt på mig? Eller om jeg skal leve op til deres forventninger om mig? Derfor kan jeg bedst lide at hænge ud i trygge rammer, hvor jeg kender alle," siger Thor, men supplerer efter lidt tid.

"Men det er det værd i forhold til de oplevelser, som vi har fået de seneste tre år."

Søge væk og sige fra

Med musikbranchen fulgte også nye omgangskredse, hvor drengene pludselig blev venner med voksne og kom på fornavn med kendte.

"Man er 16 år og lige pludselig er alle omkring en ældre. Man bliver lukket ind på klubber, hvor man skal være 21 år, og så står man bare der og ser voksne lave alle mulige fucked up ting," siger Anthon.

Musikbranchen har ry for at være hård, og den har også givet flere lektioner til de to 19-årige drenge.

"Man bliver nødt til nogle gange at søge væk. Det er et hårdt show," siger Thor.

"Og så handler det om at kunne sige fra. Vi er blevet gode til at tage vores egne beslutninger," siger Anthon.

Én stor beslutning, som drengene har truffet, er, at det er musikken, de vil. Thor er droppet ud af Øregård Gymnasium, mens Anthon er blevet opsagt fra sit arbejde i en tøjbutik. Nu handler hele ugen om musik. Mandag til fredag i studiet, mens weekenderne ofte går med at optræde.

Med producerne i studiet har drengene også lært, hvad et godt nummer kræver.

"De får os til at blive ved og ved. Nogle gange hele natten. Og når vi tror, at NU er den der, og de så siger nej, er det selvfølgelig nederen, men det er altid de sværeste og hårdeste sange, som bliver de bedste," siger Thor.

Tiden i studiet har også ført de to bois gennem en musikalsk udvikling, hvor de i dag gerne vil skabe noget, som er 100 procent dem selv, fortæller Anthon. For at finde derhen, har de afprøvet og forsøgt sig frem. Bl.a. var deres første og hidtil eneste album på engelsk.

"Men nu synger vi på dansk, fordi det er nemmere for os at udtrykke det, vi føler, og så kan vi tale mere direkte til folk. Vi oplever også, at folk føler mere vores sange, når de er på dansk. Og så er det også nemmere for os at skrive vores egne sange, fordi vi ikke er så superskarpe til engelsk," siger Anthon.

Idéerne til deres sange kommer fra hverdagen, mens musikken er inspireret fra drengenes idoler, som både er afdøde, udenlandske og danske. Her bliver Michael Jackson, Nik og Jay og Drake nævnt.

"Det er vigtigt med idoler. At have nogle at se op til og for at sætte sig nogle mål. Når nogle laver en fed sang, så vil man gøre det endnu federe. Konkurrence er godt," siger Thor.

De stille perioder

Når en ny single lander, har Citybois travlt med promovering. Interviews med medier. Weekenderne booket med optrædener. Men pludselig er der stille.

"Det er hårdt, når der er travlt, men det er næsten værre, når der er stille. For bliver der ved med at være stille? Nedturen er hård. For når det nu har kørt godt med koncerter og hits, så flyver tankerne om, hvad nu hvis ens fans ikke bliver ved med at dukke op, og man ikke bliver ved med at opleve kærligheden fra dem, når man udkommer med en ny single. Når man først har smagt på successen, så frygter man, når det stopper," siger Thor.

"Men det går jo op og ned i showbusiness, har vi hørt," siger Anthon og griner.

Snart er Citybois ude med deres nye single 'Helt fair', som de har været med til at skrive.

"Inden en udgivelse har man det helt elendigt. Rammer den helt skævt? Hvad hvis folk ikke kan lide den og ikke gider at lytte til det? Det ville være så nederen. Men man håber jo hver gang, at den rammer," siger Thor.

"For når det rammer, føles det som klimaks," siger Anthon.

Lille X i ryggen

For to 19-årige drenge kan det være svært at finde rygraden til, at der bliver arbejdet med musikken hver dag. Hurtigt kan der komme en undskyldning for at have det sjovt, fortæller Anthon.

"Vi skal blive bedre til selv at strukturere ugen, så vi hele tiden er i bevægelse. Men vi er blevet ældre, og musikken er blevet vigtigere for os, og vi har ambitioner om, at vi hele tiden skal blive bedre til det, vi laver," siger Thor.

Thor og Anthon har kendt hinanden, siden de var små, igennem deres morfædre, som også var gode venner, og på Gentofte Skole gik de i parallelklasse. Udover at være gode venner, er de også kollegaer, som skal arbejde tæt sammen. Uenighed kan opstå, men uvenner bliver de sjældent, uden de to minutter efter siger undskyld.

"Det længste, vi har været sure på hinanden, var én dag," siger Anthon.

Hvad så nu?

I en dokumentar for tre år siden fortæller Anthon og Thor til kameraet, at de om tre år gerne vil skrive deres egen musik, blive spillet på P3 og udgive to album. Med et album på gaden, flere singler på Spotify og adskillige hits i radioen, kan de sætte mange hak. Men hvad så nu?

"Vi er langt fra enden. Drømmen er at gå ned ad gaden og fra alle lejligheder spiller de vores musik," siger Thor og griner.

"Ej, vi har jo stadig det lille x på ryggen fra X Factor. Folk kan stadig ikke tage os helt seriøst som musikere. Men i fremtiden skal der ikke være nogen tvivl. Næste mål er at lave et one-hit, som Nik og Jays 'En dag tilbage' eller Michael Jacksons 'Thriller', Det er målet," siger Thor.

"Og skrive en velgørenhedssang," supplerer Anthon.

"Vi har stadig mange år i os. Vi skal blive gamle på scenen sammen, sidde som to gamle mænd i hver vores stol - og så til sidst gå ind i politik," siger Thor.