I fuld firspring mod Nordiske Mesterskaber

RØNDE Det er i Sverige 7.-12. august, det sker, når 20-årige Sigrid Bisgaard er en af de cirka 40 danskere, som skal ride med om medaljerne til Nordiske Mesterskaber for islandske heste. Hun dyster mod nogle af de dygtigste islænderryttere og -heste fra Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Danmark.

Med sig har hun sin egen hest Silja, som hun er kvalificeret til disciplinen Gædingakeppni med, og hesten Dröfn i disciplinen Sport. Der er altså tre, som skal præstere godt til mesterskabet. Men hvem er det egentlig vigtigst, der er god – hest eller rytter?

"Det er nok det oftest stillede spørgsmål, jeg får. Om det virkelig har noget at sige, os der sidder på ryggen af hesten," siger Sigrid Bisgaard med et lidt overbærende, men oprigtigt smil, inden hun forklarer.

"Jeg tror, hvis du spørger hvilken som helst hest, så vil den allerhelst bare stå på folden hele dagen og spise græs. Det er rytteren, som får hesten til at præstere. Det er lige som os mennesker, vi vil gerne hoppe over, hvor gærdet er lavest. Man kan sammenligne det med fodbold, vi kan alle sparke til en bold, men der er ret stor forskel på, om det er mig eller Messi, der gør det."

En drøm om top 10

For dem, der ikke lige kender til forskellen på heste, er en islænderhest mindre end de heste, man eksempelvis ser i fjernsynet til OL, når de rider dressur eller springer. Både dyret og konkurrenceformen er anderledes.

På en islandsk hest er det gangarterne, der er vigtige. Man rider på en bane, der er enten 250 eller 300 meter lang. Sigrid skal med Silja ride Gædingakeppni, som er 300 meter, hvor man kun bliver bedømt på langsiden.

"Her er det vigtigt, at hesten vises stolt frem. Det er meget på hestens præmisser," fortæller hun.

På Dröfn skal hun ride Sport i klassen T1. Her er banen 250 meter og den specielle gangart for islænderheste, tølt, skal rides i forskellige tempoer. Og 4.1, hvor de skal ride alle fire gangarter; skridt, tølt, trav og galop.

Hest og rytter bliver bedømt med point fra dommerne. De bedste fem skal ride A-finale, mens nummer seks til ti rider B-finale. Der er cirka 20 ryttere opstillet til hver disciplin. Det betyder, at Sigrid Bisgaard skal være blandt den bedste halvdel for at nå sit mål.

"Jeg vil gerne i top ti, så jeg får lov at ride i en finale."

Heste fylder hverdagen

Sigrid Bisgaard er nærmest født blandt islænderheste. I hvert fald har hendes familie altid haft islændere, og hun startede med at ride på ponyer, da hun var kun fem år gammel. Da hun blev syv-otte år var hun stor nok til at sætte sig i sadlen på en islænderhest.

"Islændere har et behageligt temperament at arbejde med. De er rolige, men har også power og tænding," siger Sigrid Bisgaard.

Til hverdag arbejder hun på Vivildgård ved Hadsten, hvor hun træner heste og andet praktisk arbejde. Selvom hun har adresse hos forældrene i Rønde, så bliver så mange af døgnets timer som muligt brugt ude på gården med hestene.

Men i denne uge er hun altså at finde i Sverige til Nordiske Mesterskaber med et håb om at gøre det lige så godt eller bedre end forrige år, hvor hun også var kvalificeret med sin gamle hest og blev nummer otte.