Seriefodbold: Hævntørstige KPI fik sin revanche for megalussing

Formstærke Kolind/Perstrup IF slog Dronningborg B med 4-1 på Kolind Park og rykkede op i top tre i Serie 1

Artiklens øverste billede
Martin Holm Hansen satte med et mål og en assist endnu engang sit aftryk på begivenhederne, da Kolind/Perstrup IF slog Dronningborg B med 4-1 på Kolind Park. Arkivfoto: Martin Schultz

Der var en plet, der skulle vaskes af, da Kolind/Perstrup IF lørdag eftermiddag på Kolind Park tog imod Dronningborg B i Serie 1.

Det var nemlig Dronningborg B med den spillende assistenttræner Luca Imperatore Sørensen med en fodboldopvækst i både KPI og IFM på holdet, som havde udsat Kolind/Perstrup IF for noget af en fodboldydmygelse tidligere på sæsonen, da de orange blev sendt hjem til Kolind med et 8-1 nederlag.

Det var Kolind/Perstrup IF’s tredje nederlag i træk efter en forfærdelig sæsonstart, men tilsyneladende blev 8-1 lussingen noget af et wake up call, for i lørdags revancherede hjemmeholdet sig på Kolind Park ved at vinde med 4-1 over Dronningborg B og har dermed ikke tabt en kamp siden nedturen på Dronningborg Stadion. Senest har Kolind/Perstrup IF vundet tre kampe i træk og er nu kravlet op på en tredjeplads i tabellen.

”Dronningborg B smadrede vores målscore med den store sejr, men siden er det gået godt, og selvom vi ikke er matematisk sikre i den meget lige række, så tror jeg nok vi kommer til at opfulde vores målsætning om at overleve i række,” siger KPI-træner Thomas Zacher Sørensen

Der er tre kampe tilbage at spille, og Kolind/Perstrup IF mangler at møde de to bundhold Christiansbjerg IF, som forleden slog Vivild IF med 1-0, og DGL 2000 Aarhus samt topholdet Helsted Fremad.

Opsat på at slå Dronningborg B

Kampen mod Dronningborg B på Kolind Park var en god fodboldkamp, hvor hjemmeholdet mødte et godt spillende hold med en dygtig offensiv.

Men Kolind/Perstrup IF’s forsvar har stået godt på banen i de seneste mange kampe, og også mod Dronningborg B holdt forsvaret med Marc Pedersen og Kasper Holm Hansen i midterforsvaret og med Magnus Bisgaard og Rasmus Møller på backerne modstanderne stangen.

”Dronningborg B havde mest spil, men vi stod godt på banen og ventede på vores chance,” siger Thomas Zacher Sørensen. Den kom i det 35. minut, da gæsterne mistede bolden i et opspil. Hurtige Martin Holm Hansen fangede bolden midt på gæsternes banehalvdel og kørte mod mål, hvor han i duel med målmanden fik sendt bolden i nettet fra en spids vinkel til 1-0.

”Vi havde vores muligheder i 1. halvleg og med lidt mere skarphed kunne vi have fået flere mål,” mener Thomas Zacher Sørensen.

2. halvleg blev ifølge Thomas Zacher Sørensen noget rod, blandt andet fordi hjemmeholdet fik to gule kort til Martin Holm Hansen og Daniel Bagger Pedersen i begyndelsen af halvlegen og i godt fem minutter spillede med to mand i undertal uden at gæsterne dog kunne udnytte overtallet.

”Da vi blev fuldtallige igen kom vi foran med 2-0 i det 65. minut, da Marc Pedersen med hovedet scorede på et hjørnespark fra indskiftede Mikkel Lenø Stær. Vi kom i kontrol, men fik endnu et gult kort, da Marc Pedersen kom i diskussion med dommeren. Jo, det var en intens kamp, for vi var opsat på at vise, at vi kunne slå Dronningborg B,” fortæller Thomas Zacher Sørensen.

KPI’s drejebog var godt skrevet

Med omkring et kvarter tilbage af kampen skabte Dronningborg B spænding om resultatet med en scoring på et skud fra kanten af feltet til 2-1. Dronningborg B satte tryk på og sendte en to-meter mand frem i front uden at det dog skabte problemer for Kolind/Perstrup IF’s forsvar.

”Men kampen udviklede sig som havde vi skrevet drejebogen. Vi havde sat Mikkel Stær og Rasmus Bisgaard Hansen, som er boldfaste og omstillingsstærke spillere, ind et stykke ind i 2. halvleg. Dronningborg B kom frem på banen i jagten på en udligning, og i det 88. minut slap Martin Holm Hansen igennem i højre side og lagde bolden ind i feltet, hvor Sebastian Konrad scorede til 3-1 efter en klumpspilssituation,” fortæller Thomas Zacher Sørensen. Den rutinerede måltyv Mikkel Lænø Stær lukkede festen med en scoring til 4-1, da han sparkede bolden i mål efter et godt opspil.

”Det var igen hele holdet, som skal have roserne for en god præstation. Alle mand præsterede,” siger Thomas Zacher Sørensen.

Kolind/Perstrup IF var uden en skadet Nickolaj ”Myre” Martinsen, mens der var afbud på grund af ferie fra Simon Brouer og Nicolai Christensen. Rasmus Meyland kom direkte fra Aarhus Lufthavn i Tirstrup til bænken på Kolind Park, mens Mikkel Lænø Stær og Rasmus Bisgaard som indhoppere fik sat deres aftryk på kampen i 2. halvleg.

Kolind/Perstrup IF spiller sin næste kamp lørdag kl. 15.30 på udebane mod topholdet Helsted Fremad.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.