Nye skoleledere på Hadbjerg og Haldum-Hinnerup skoler
47-årige Nick Pedersen er ny leder på Hadbjerg Skole fra 1. november 2018.
Nick Pedersen kommer fra en stilling som viceskoleleder på Elsted Skole i Lystrup ved Aarhus. Han har tidligere været viceskoleleder på Skelhøjeskolen i Ebeltoft og pædagogisk leder af afdeling ”Skolevej 7” og souschef på den samlede Ebeltoft Skole.
Ny på H-H Skolen
43-årige Ditte Lyngby er ny leder på Haldum-Hinnerup Skolen i Hinnerup fra 6. november 2018.
Ditte Lyngby kommer fra en stilling som viceskoleleder på Ellevangskolen i Aarhus. Hun har syv års ledererfaring i folkeskolen, hvor hun blandt andet tidligere har været konstitueret viceskoleleder på Skødstrup Skole og pædagogisk leder på Skødstrup Skole og efterfølgende på Ellevangskolen.