Budget 2019: 17 kunne løfte glasset onsdag aften
Borgmester Ole Bollesen i mål med sit første budgetforlig. Venstre, Konservative og Radikale Venstre ikke med
Onsdag aften underskrev repræsentanter fra følgende partier: Socialdemokraterne (A), Socialistisk Folkeparti (F), Dansk Folkeparti (O), Enhedslisten (Ø) og Alternativet (Å) - et budgetforlig for 2019 og overslagsårene 2020 - 2022, meddelte Syddjurs Kommune i en pressemeddelelse med overskriften: "Budgetforlig med fokus på grøn omstilling".
I pressemeddelelsen nævnes følgende fikspunkter i Budget 2019::
Der ansættes en bæredygtighedskoordinator
I kommunens anlægsbyggerier skal der planlægges ladestandere til eldrevne køretøjer
På ungeområdet er der "en række markante indsatser", herunder mulighed for at unge med ungdomskort kan anvende flextur gratis, etablering af hotspots og midler til opfølgning på ungekonferencen.
Klippekortsordningen på plejeboligområdet indenfor ældre og sundhedsområdet fortsætter
Kafe Kolind understøttes yderligere i budgettet med 100.000 kr. årligt
Cykelstipuljen forhøjes med 500.000 kr. årligt fra 2020 så der er i 2019 er afsat i alt 1 mio. kr. og i 2020 og årene frem i alt 2,5 mio. kr.
Skoleområdet styrkes med en generel forhøjelse på 2 mio. kr. på elevtildelingen
Der afsættes midler til en naturpulje på 500.000 kr. til konkrete naturprojekter. Det kan evt. være forbedringer af vandløbs fysiske tilstand, genslyngninger, etablering af paddehuller på kommunale arealer etc.
Erhvervspuljen forøges med 250.000 kr. årligt for at understøtte erhvervsudvikling, herunder fremme virksomheder med en grøn profil, og tiltrækning af virksomheder
Veteranpuljen styrkes med 20.000 kr. sådan at kommunens veteranarbejde understøttes med i alt 70.000 kr. årligt
Der er afsat midler til Knudepunktet i Knebel som en del af projekt Mols i udvikling
Renovering af Naturbørnehaven Mols Bjerge
Radikale hoppede fra
Venstre og Konservative var ikke inviteret med til onsdagens afgørende forhandlinger, fordi begge partier forlangte en skattenedsættelse for at være med.
Radikale Venstres Jan Kjær Madsen deltog, men valgte at lade kuglepennen blive i lommen.
"Jeg havde håbet at kunne overbevise de øvrige om, at de store skoler skulle kompenseres specifikt for de økonomiske tab, de lider, når tildelingsmodellen justeres. Fint at man tilfører skoleområdet generelt 2 ekstra millioner, men jeg havde foretrukket, at man målrettet havde tilført penge til de store skoler," siger Jan Kjær Madsen.
Han har også svært ved at få øje på den grønne dagsorden i budgettet. En bæredygtig
"Det håber jeg, vi kan, når vi kommer i gang med at arbejde med FN's 17 klimamål og forhåbentligt får nedsat et Paragraf 17.4 udvalg som skal arbejde med grøn omstilling," siger Jan Kjær Madsen, der erkender, at budgetforliget nok er udtryk for begyndende blokpolitik i byrådet, men også at der ikke er store meningsforskelle mellem flertallet på 17 og mindretallet på 10, hvis man for alvor går Budget 2019 efter i sømmene.