Stolte Hadbjerg-elever viste deres evangelie-værker frem
Børnene har i to uger arbejdet med kunstneren Erik Hagens værk 'Esbjerg Evangeliet'
arrangement Efter to ugers arbejde med Esbjerg Evangeliet kunne Hadbjerg skoles børn stolte se egne og andres værker til fernisering mandag 24. september.
Folkekirkens skoletjeneste havde lånt skolen en 20 meter billedfortælling, der var en miniature af kunstneren Erik Hagens værk 'Esbjerg Evangeliet', hvor han i billeder og ord fortolker biblen.
Børnenes fortolkningen af Erik Hagens værk var meget forskelligartede og rummede både kodninger af næstekærlighed i microbits, digitale præsentationer af fortolkningerne, collager og billedproduktioner af Edens Have og installationskunstværket 'Jeg er født i en sko, men lever som…', der var en reference til det lille barns fødsel i Hagens værk. Det var et kunstværk, der også tiltrak mindre søskendes opmærksomhed, når de forsøgte at gå i fodskridtenes spor.
Forældrene var inviteret til om eftermiddagen, hvor de også kunne se, hvad børnene havde formået på 14 dage.
jesl