Kommunalt sprøjteforbud får Jørgen til at sige stop

Det er slut med at dyrke jordbær, ærter og kartofler på Skanderborgvej 100

Artiklens øverste billede
Jørgen Sørensen ved den boring, der indirekte er årsagen til, at han lukker ned for sin produktion af jordbær, ærter og kartofler. Foto: Sonne

"Jeg gider simpelthen ikke mere. Det er for dyrt og for besværligt, og det er tydeligt, at politikerne er ligeglade med os landmænd."

Bredsiden bliver leveret af Jørgen Sørensen, der bor på Skanderborgvej 100 ved Ry og ejer en af de jorde, der bliver påvirket af det forbud mod at bruge pesticider, som et flertal i byrådet netop har vedtaget.

Vi sidder i Jørgen Sørensens bil, der skrumpler ned over markene. Målet er en vandboring nogle hundrede meter fra den velistandsatte gård. Jørgen har boet på Skanderborgvej 100 i 26 af sine 52 år, og han kan huske, da boringen blev anlagt.

Går ind for rent drikkevand

"Jeg blev spurgt, om jeg havde problemer med boringen, da den blev lavet for en vel cirka 20 år siden, og det havde jeg ikke," fortæller han og tilføjer hurtigt:

"Det har jeg heller ikke i dag. Og jeg går naturligvis og 100 procent ind for, at vi skal beskytte vores drikkevand. Men de begrundelser, flertallet i byrådet henviser til i forbindelse med sprøjteforbuddet, holder efter min bedste overbevisning ikke vand. Politikerne er fløjtende ligeglade med os landmænd."

Jørgen har dyrket jordbær, ærter og kartofler på sine 5,3 hektar. Meget af det dyrkede er blevet solgt i den gårdbutik, han indrettede for nogle år siden, og hvor der på de bedste dage har været op mod 400 besøgende.

Og ja: Jørgen kunne 'bare' fortsætte med at dyrke sine afgrøder uden at benytte pesticider.

"Jeg sprøjter ikke ret meget, men jeg bruger et middel til at holde gangene mellem jordbærrene fri for ukrudt. Jeg kunne enten rense det manuelt eller indkøbe nogle robotter, men så forsvinder økonomien. Og jeg kan heller ikke se mig selv gå rundt med et hakkejern de kommende 10 år," siger han.

Ringe tillid

Jørgen har haft besøg af repræsentanter for Skanderborg Kommune i forhold til den erstatning, han skal have, fordi han ikke længere må benytte pesticider. Men hans tillid til kommunen kan ligge på et forholdsvist lille sted.

"Jeg fik, hvad jeg vil kalde for en sludder for en sladder. Og mine erfaringer med at handle med kommunen er ikke ret gode. Så ja, jeg får en eller anden form for erstatning, men får jeg også erstatning for de udgifter, jeg havde, da jeg etablerede gårdbutikken? Eller for de maskiner, jeg har investeret i? Det tror jeg simpelthen ikke på," siger han.

Fremover vil Jørgen Sørensen koncentrere sig at drive nogle skovområder, han ejer ved Ry og på Djursland.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.