Allan Olsen solo i Pavillonen
Masser af gode sange, en akustisk guitar og en stribe røverhistorier
GRENAA Sangeren, sangskriveren og entertaineren Allan Olsen giver koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa lørdag 29. september.
"Vi glæder os helt vildt til, at Allan Olsen vender tilbage til Pavillonen i sit rette element med alle de gode sange, akustisk guitar og masser af røverhistorier," siger Jesper Jul, Pavillonen.
"Allan Olsen er et dansk ikon med danske tekster - derfor giver vi mulighed for at starte aftenen med en af Danmarks store nationalretter, stegt flæsk med persillesovs, før showet," siger Jesper Jul.
Få danske sangskrivere nyder større respekt og anerkendelse, end Allan Olsen. Efter ialt 20 plade-udgivelser og tusindvis af koncerter, er Olsen altid garant for et sjældent højt niveau ved sine optrædender. Måske fordi han aldrig har mistet respekten