Ung Tranbjerg-mand skal i Folketinget

27-årige Rasmus Vestergaard Madsen skifter pædagogstudierne ud med en plads på borgen

Artiklens øverste billede
Rasmus Vestergaard overtager Enhedslistens ordførerskaber som socialordfører, LGBTQ-ordfører og ligestillingsordfører fra Pernille Skipper. Derudover skal Rasmus være dyrevelfærdsordfører. Pressefoto

Hverdagen går normalt med at passe pædagog-studiet på VIA University College, men det næste halve år kommer til at være lidt af en omvæltning for Rasmus Vestergaard Madsen. Han skal nemlig overtage fire af Enhedslistens ordførerskaber. Han skal nemlig være socialordfører, LGBTQ-ordfører, ligestillingsordfører og dyrevelfærdsordfører.

"Det bliver vildt spændende at kunne lægge pædagogikbøger til side for en periode, for at få lov til at sidde i Folketinget som social-, LGBTQ-, ligestilling- og dyrevelfærdsordfører. Til tider kan Folketinget jo godt være lidt af en børnehave, og der vil mine pædagogiske kompetencer helt sikkert komme i spil," fortæller den pædagogstuderende aarhusianer, som også er uddannet økologisk landmand. Han overtager pladsen fra Nikolaj Villumsen, som er valgt i Østjylland.

"Det er store sko, som jeg skal forsøge at udfylde, men jeg vil gøre mit bedste. Og der er desværre nok at tage fat på. Vi har i den grad brug for en social genopretning af Danmark. Sikkerhedsnettet for almindelige mennesker skal gøres stærkere, og vi skal tage den grønne omstilling meget mere seriøst. Denne sommers tørke har givet os en forsmag på hvad der venter, hvis vi ikke handler nu," siger Rasmus Vestergaard Madsen, som er født og opvokset i Tranbjerg.

Det startede som 14-årig

Den nye ordførers politiske karriere startede, da han som 14-årig begyndte at interessere sig for politik, hvor han sammen med andre elever fra Tranbjerg Skole lavede en blokade foran skolen for at vise deres utilfredshed mod besparelser på skoleområdet.

"Her fandt jeg ud af, at hvis man går sammen og presser på, så bliver man hørt. Og vi fik da også lavet en del medieomtale på det, men besparelsen blev desværre gennemført. Det viste mig også, at nogle gange vinder man, og andre gange taber man," fortæller Rasmus Vestergaard Madsen, som herefter så lyset i politik, hvor han kunne samles med folk, der brænder for de samme ting, som han selv gør.

"Man kan gøre mange ting privat, men hvis man vil gøre noget ved den verden, som vi lever i, så kræver det, at man samles i fællesskaber eller foreninger. Og derfor gik jeg ind i politik," fortæller Rasmus Vestergaard Madsen, som i sin sommerferie i år sad på Corn Island ud for Nicaraguas kyst, da han modtog nyheden om, at han skulle i Folketinget.

"Jeg skulle hjem fra ferien tre dage efter, og jeg gik og regnede med, at jeg skulle i praktik som pædagog, men så fik jeg nyheden om, at Nikolaj Villumsen skulle på barsel," siger ordføreren fra Enhedslisten, som havde svært ved at skjule sin glæde:

"Det er en stor ære at repræsentere partiet, da der er mange mennesker, som stemmer på Enhedslisten, og jeg ser frem til at prøve kræfter med et specielt job."

Fra Ø-gaderne til KBH

Forældrene bor stadig hjemme i Tranbjerg, hvor Rasmus Vestergaard Madsen er født og opvokset. Hovedpersonen selv er dog flyttet ind i Aarhus C, hvor han bor i ø-gaderne. Nu skal livet i Aarhus dog skiftes ud med et liv i hovedstaden, men det har aldrig været et mål i sig selv at komme i Folketinget, fortæller politikeren fra Enhedslisten.

"Min interesse for politik startede mest af alt som en frustration over de klimaforandringer, som ikke blev - og bliver - diskuteret nok. Derudover er det vigtigt for mig at skabe lighed, hvor der især snakkes meget om hudfarve, køn og seksualitet. Derfor er det fedt at komme herind, men det vigtigste for mig er ikke at have en fint kontor og se smart ud," siger Rasmus Vestergaard Madsen og uddyber:

"Det vigtigste er, at vi prøver at lave politiske forandringer, for det er der i den grad brug for."

Han kommer til at få sæde ved siden af Søren Egge Rasmussen, som ligeledes er uddannet økologisk landmand fra Kalø Økologisk Landbrugsskole og valgt i Østjyllands storkreds.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.