Maria Hirse anholdt for hæleri: Har hyret stjerneadvokat

Maria Hirse nægter sig skyldig i alle anklager

Artiklens øverste billede
Maria Hirse blev sidste år anholdt i Gribskov. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Højt at flyve, dybt at falde. Den talemåde passer nok meget godt på den tidligere lykkehjulsvært Maria Hirse.

Hun står i øjeblikket anklaget for hæleri i Vejby og forsøg på indbrud på en gård i Plejelt. Men Maria Hirse har ikke tænkt sig at lade sig falde uden kamp. Derfor har hun hyret stjerneadvokaten Henrik Stagetorn.

"Det er korrekt. Det har jeg gjort i nogle måneder. Jeg husker ikke den eksakte dato, men engang siden sommer," siger Henrik Stagetorn til Ekstra Bladet. Han understreger samtidig, at Maria Hirse nægter sig skyldig i anklagerne.

"Maria Hirse nægter sig skyldig i alle forhold," siger Henrik Stagetorn, der er blandt de mest profilerede advokater herhjemme. Han var blandt andet forsvarer i den såkaldte tunesersag, hvor to tunesere var tiltalt for at ville dræbe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.

Anholdt i Vejby

Sagen mod Maria Hirse startede i juli sidste år. Her kom det frem, at den tidligere tv-vært og hendes kæreste, der var prøvemedlem i rockergrupperingen Bandidos, efter en ransagning i Vejby var blevet sigtet for hæleri.

Ud af parrets hus blev der blandt andet slæbt designerlamper, dyre vine og en del Kitchen Aid-køkkenmaskiner.

I august kom Maria Hirse igen i fokus, da hun blev pågrebet på en gård i Plejelt i Helsingør Kommune. Her var hun angiveligt i gang med at bryde ind.

"Vi kan bekræfte, at vi haft et indbrudsforsøg deroppe, og at der blev anholdt to personer. De to personer har været anholdt og afhørt, og de er nu løsladt igen. Mere kan vi ikke sige," sagde Nordsjællands Politi dengang.

Genkendte Hirse

Gårdejeren fortalte, at han havde kunnet genkende Maria Hirse fra Lykkehjulet - og at han havde måttet blive hos hende og en medmistænkt i 20 minutter for at sikre, at de ikke stak af.

Maria Hirse havde dog en noget anden forklaring på mødet med gårdejeren.

"Faktum er, at vi går ned langs stalden for at se, hvor mange bokse, der har åbent vindue. Da klokken er 22.45, vil vi ikke forstyrre, men da vi gerne vil se størrelsen på hesteboksene, åbner vi stalddøren. Vi når dog kun lige at træde ind, da lyset bliver tændt og nogle mennesker kommer løbende og råber op. Vi bliver forskrækkede og begynder at løbe, da det er tydeligt, at stemmerne er vrede, Jeg falder, og det næste, jeg registrerer, er en mand, der vrider min ene arm rundt for derefter at trække mig hen ad jorden," skrev Maria Hirse på sin Facebook-profil om oplevelsen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.