Debat Syddjurs: Vi retter netop skytset mod politikerne, Jesper Yde Knudsen

Artiklens øverste billede
Kilde: Grafen er udarbejdet på grundlag af: “Budget og regnskab for folkeskoler og SFO i hele 1000 kr.” i dagsorden/referat F&I-udvalgsmøde 4.9.2018 punkt 91 bilag 2: “Notat om økonomien i folkeskolernes tildelingsmodel 8. August 2018.”

Svar til Jesper Yde Knudsen, Enhedslisten, medlem af F&I-udvalget:

Læs:

http://syddjurs.lokalavisen.dk/laeserbreve/2018-09-12/-Kronik-S%C3%A5-er-vi-tilbage-p%C3%A5-velkendt-slingrekurs-3099637.html

http://syddjurs.lokalavisen.dk/laeserbreve/2018-09-12/-Debat-Syddjurs-Ret-skytset-mod-de-ansvarlige-politikere-ikke-de-andre-skoler-3103265.html

"Først vil jeg gerne anerkende dit udsagn om at ville arbejde for en forhøjelse af det 3. knæk i tildelingsmodellen, som jo vil betyde, at der skal tilføres flere penge til området, med mindre man tager pengene fra det 2. knæk.

Du skriver, at Hornslet Skole fik 5 mio kroner mere med den nuværende tildelingsmodel. Her glemmer du dog at nævne at tildelingsmodellen – uanset de 5 mio. kr. - stadig tilgodeser de små skoler, jf. modellens 3 knæk. Supplerende viser udviklingen i tildelingen i årene 2014-2017 - altså både før den nye model trådte i kraft i 2016 og indtil nu - at der fortsat tildeles flere penge til de små skoler (se grafen nedenfor). De små skoler har altså IKKE fået færre penge, fordi de store skoler har fået flere. Derfor er vi nødt til at insistere på at få fremlagt data på, hvad det er, der er kritisk for de små skoler, som du skriver? Og bare for at det er sagt - argumentet om at der bliver færre elever på de små skoler og så må de store skoler sende penge - den går altså ikke længere i Hornslet! Hornslet skole skal også kunne lykkes med at skabe trivsel og inklusion for alle distriktets elever! Politikerne må til lommerne, hvis det kritiske er så kritisk, at der skal flere penge til på de små skoler.

Du skriver, at det er dybt urimeligt at vurdere, hvorvidt skolerne er presset økonomisk ved at kigge på deres regnskaber, fordi alle skoler bør have en buffer til uforudsete udgifter. Det sidste har du fuldstændig ret i, da skoler ikke skal skabe overskud, og ansvarlig drift dermed netop er at ligge med et årsresultat med et lille plus til det uforudsete. Og det gør alle skoler - det viser de fremlagte data. Kritisk ville det jo være, hvis en række skoler lå tæt på de tilladte minus 3 % i underskud eller at nogle skoler lå med overskridelse af de tilladte minus 3% i årsresultat. Så igen - hvad baserer du (og F&I udvalget) den kritiske vurdering på?

I besluttede at hyre evalueringsinstituttet VIVE til at lave en evaluering af tildelingsmodel og inklusion som jeres grundlag for evt. beslutninger om justeringer på området. VIVE anbefaler IKKE, at der ændres noget nu, tværtom konkluderer VIVE, at den nye tildelingsmodel og inklusion på skolerne har virket i alt for kort tid og VIVE anbefaler derfor, at der politisk gives mere tid for skolerne til at arbejde i den nye virkelighed. Tid som betyder, at data om, hvordan både tildelingsmodel og inklusion virker, kan indsamles og være valide data som grundlag for den politiske drøftelse. Hvad er det, der gør, at I nu gør det modsatte af anbefalingerne?

Som vi læser det, fremfører du, at Enhedslisten gik med i indstillingen, for at undgå en forhøjelse af skolernes betaling for elever, der visiteres til specialskole - underforstået, at skoler og skoleledere kan forfalde til at tænke økonomi før barnets tarv, hvis skolens betaling for en elev på specialskole er for høj. Vi vil gerne fra bestyrelsen på Hornslet Skole sige, at vi oplever, at skoler og skoleledere har en meget høj etik og at argumentet dermed er uværdigt for skolelederne især at skulle høre på gang på gang.

Og så til sidst: Vi retter ikke skytset mod de andre skoler. Bestyrelsens indlæg havde overskriften: Åbent brev til politikerne. Det er et redaktionelt valg fra Lokalavisens side at vælge kronik fremfor åbent brev. Vi vil netop i dialog med jer politikere! Men for at vi kan have en ordentlig dialog, må denne basere sig på data fra skolerne, og det er dem, vi finder frem og gør jer opmærksomme på – for vi forstår ikke, hvad det ellers er, I vurderer på baggrund af?"

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.