HF-rektor: "Når folk står og græder over, at de har fået et 10-tal, så er det hele altså blevet lidt sygt"

Da den nye gymnasielov blev vedtaget sidste år og det blandt andet stod klart, at HF nu kunne optage elever direkte fra 9. klasse, ringede telefonen på Henrik Cornelius' kontor på Dahlénsstræde 5.

Det var en far, der spurgte rektoren på Gentofte HF, om det var rigtigt forstået, at hans datter dermed kunne stå på Panum om to år? Altså, om hun kunne starte direkte på medicinuddannelsen efter sin HF-uddannelse?

Joeee, det kunne hun sådan set godt, forklarede Henrik Cornelius. Han fortalte om skolens udvidede naturvidenskabelige fagpakke, der med 38 skemalagte timer om ugen ville ruste hende fagligt efter to år. "Men," tilføjede han så, "jeg er ikke sikker på, at hun vil have godt af at stå inde på Panum som 17-årig."

Dét skulle han ikke bekymre sig om, lød svaret.

Det lod Henrik Cornelius så være med, i hvert fald i telefonen. Men den 65-årige rektor er meget kritisk over den performancekultur, landets ungdom er svøbt ind i.

"Adgangskravene til de attraktive uddannelser er jo grotesk høje. Når folk står og græder over, at de har fået et 10-tal, så er det hele altså blevet lidt sygt."

Henrik Cornelius har ikke en færdigpakket, alternativ løsning. Jo, man kunne indføre optagelsesprøver på universitetet, men så ville det måske udhule den uddannelse, han er sat i verden for at forsvare. Han indrømmer selv, at han er partisk. Og sætter så fingeren på et af systemets ømme punkter.

"Den karakterskala, vi har nu, handler om at eliminere fejl og mangler. Den vedtagne lære er den, du bruger i din undervisning. Det er en farlig udvikling. Hvis ikke, der var nogen, der tog en risiko, ville vi alle stadig bo i jordhuler. Menneskeheden lever af folk, der tør tage chancer, med risiko for fiasko. Jeg kender ikke nogen succesfulde mennesker, der ikke har fået nogen alvorlige tæsk på et eller andet tidspunkt."

Ledige idrætstimer

Da Henrik Cornelius begyndte på Gentofte HF 1. august 1978, hed det Gentofte Statsskole. På grund af en rokade var der opstået ledige idrætstimer, og den unge stud.mag., der læste historie som hovedfag og idræt som bifag, sprang til. Måske blev han hjulpet af, at hans søster Kirsten allerede underviste på skolen. Det tog i hvert fald de værste premierenerver.

Den 25-årige mand blev ansat i en timelærerstilling med fire timer fordelt på to dage. Det blev hurtigt forvandlet til en fuldtidsstilling, men dengang var der opsat et 'fyringsværn', så man kun blev ansat fra år til år som årsvikar. På den måde kunne skolens ledelse hurtigt skære ned i staben, hvis elevtallet gik ned. Faktisk var 1/3 af skolens ansatte dengang årsvikarer. I dag kan man højst være årsvikar i to år, så der er kommet betydelig mere sikkerhed i ansættelsen.

En anden væsentlig forskel på dengang og nu er ifølge Henrik Cornelius, at der i langt højere grad er kommet fokus på den enkelte lærers pædagogiske evner.

"Dengang blev du bare ansat på dit undervisningsfag. Man var ret ligeglad med dine pædagogiske evner. Det, der hed pædagogikum, var sådan en slags mesterlære, hvor du sådan set bare gik rundt i rumpen på en anden lærer."

I 1978 var det kun cirka 20 procent af en årgang, der tog en gymnasial uddannelse. I dag er det nærmest kun folk, der gør aktiv modstand, der ikke gør det.

Henrik Cornelius, der selv havde gået på Metropolitanskolen (skolen, der var ramme for Hans Scherfigs berømte, satiriske roman 'Det forsømte forår', red.) forelskede sig i skolen på Dahlénsstræde fra første time.

"Det var en meget dynamisk skole med masser af diskussioner om, hvordan man skulle undervise. Og der var en meget tættere kontakt mellem lærere og elever, end jeg havde været vant til."

Skulle samle op

Gentofte Statsskole, en af de første i landet med HF, var en både moderne og eksperimenterende skole, der fik lov at køre en række forsøg, der skulle teste rammerne for, hvad HF-uddannelsen kunne og skulle.

Det var daværende undervisningsminister K.B. Andersen, der i 1967 fik vedtaget HF-loven. HF begyndte som en forberedelse til læreruddannelsen og kvalificerede slet ikke til universitetet dengang. Baggrunden for den nye uddannelse var, at politikerne mente, der var en 'intelligensreserve' i befolkningen, som af den ene eller anden grund ikke var kommet i gymnasiet og som derfor ikke havde uddannet sig i tilstrækkelig grad. De skulle 'samles op'.

Det var faktisk HF, der åbnede for fag som religion, psykologi og samfundsfag. Fag, som for længst har sneget sig ind på ethvert seriøst gymnasiums repertoire. At HF altid har stået lidt i skyggen af det almene gymnasium, der er blevet opfattet som 'finere', tager Henrik Cornelius med stoisk ro. For han ved efter eget udsagn, at HF er uendeligt meget bedre end fortællingen om HF.

"Vi får mange elever fra en relativt uddannelsesfjern baggrund, så vi er i langt højere grad i stand til at skabe mønsterbrydere end det almene gymnasium. Hvert år, når lastbilen fyldes med nye studenter, så sidder der elever for hvem, det er første gang, de har succes med noget i livet. De skal kaste en kappe af dårlig social arv af sig, og jeg ved, hvor meget, de har kæmpet, så det gør mig altid glad.... HF-uddannelsen er suverænt den bedste gymnasiale ungdomsuddannelse, vi har herhjemme."

Hvorfor mener du det?

"Fordi den er så ærlig, som den er. Du kommer til eksamen i alle fag, så du ved 100 procent sikkert, at du på et eller andet tidspunkt bliver stillet til regnskab. Og det er din viden, der afgør udfaldet. Ikke, om læreren kan lide dig eller ej."

Henrik Cornelius undrer sig over den konformitet, der i hans øjne præger det almene gymnasium.

"Folk er meget ens, når jeg bevæger mig ind på et gymnasium. Det virker som om de unge hurtigt afkoder, hvad de skal have på af tøj, hvilken musik de skal lytte til, osv.. Det kan ikke lade sig gøre i en HF-klasse. Der sidder folk og stemmer på Dansk Folkeparti og siger, de gør det. Og der sidder folk og stemmer på Enhedslisten og siger, de gør det."

Flere farver på paletten

Som det nok er fremgået, er Henrik Cornelius ikke bange for at sige sin mening. Det kommer også til udtryk, når han taler om den nypuritanisme, der efter hans mening har ramt hele samfundet, ikke kun HF.

"Det var lidt sjovere i gamle dage, hvor det hele sprællede lidt mere. Lærerne var sammen på kryds og tværs, for man så anderledes på moral og utroskab. Det var en helt anden rummelig tid. Der var plads til de skæve originaler, det er der ikke længere. Vi har ikke en eneste ordentlig original tilbage, nu er alle lærerne dybt professionelle skikkelser. Der var altid en Gammel Dansk på bordet om morgenen til en fødselsdagsfejring. Den slags er fuldstændig renset ud nu. Dengang var det et helt normalt syn, at eleverne drak store Hancock-øl i frikvartererne, som de havde hentet i Vinoteket... men de var måske lidt søvnige, så det var nok meget godt, dét blev stoppet," smiler han.

Henrik Cornelius blev rektor i januar 2011. Han var ellers glad for sin rolle som lektor og studievejleder, men han søgte jobbet som rektor, fordi han dybest set var bange for, hvilke forandringer (læs skader), en ny sherif i byen kunne føre med sig.

"Vi har nogle unikke kvaliteter på den her fantastiske skole. Elever og lærere kan lide hinanden og respekterer hinanden... så det var vigtigt for mig, at der ikke kom nogen ind og smadrede den helt specielle ånd."

Over for bestyrelsen holdt han dog fast i, at han ville blive ved med at undervise.

"Jeg holder meget af historie, og jeg bliver væsentligt klogere af at undervise. Det giver mig chancen for at møde almindelige elever i en almindelig hverdag. Hvis jeg udelukkende sad på kontoret, ville jeg kun møde de virkelig dygtige elever eller dem, der havde gjort noget, de ikke må."

Den 4. oktober bliver Henrik Cornelius, der gerne vil blive i jobbet, til han bliver 70 år, fejret på skolen, og fra kl. 15-17 er der reception for skolens venner.

Egentlig var det 1. august, han rundede sit jubilæum, men på grund af sommerferien og det igangværende byggeri af skolens nye multihal, blev fejringen udsat et par måneder.