Skat og Favrskov Kommune ikke enige

Et klassisk tokants-drama med lokale lodsejere på den ene side og en kommune, der naturligvis ikke vil give for meget for den jord, der om nogle år skal udstykkes i både Vadsted og i Hadsten Syd er nu blevet til et trekantsdrama.
For mens Favrskov Kommune på den ene side forsøger at hive jordlodder hjem til to store lokalplaner i Vadsted og Hadsten Syd gennem ekspropation og opkøb, så får de både 'hjælp' og modspil fra Skat, der efter kommunens mening har prissat den kommende byjord alt for højt.
Som vi før har fortalt i FavrskovPosten, så oplever Kelvin Christensen fra Hadsten en tolvdobling af grundværdien, fra 8000 til 100.000 i ejendomskat til næste år.
Det betyder, at han og masser af andre lodsejere måske ikke kan blive siddende på den jord, som kommunen vil udstykke, fordi skatten lige 12-doblet.
Og det fører dem lige lukt i armene på Favrskov Kommune, der jo gerne vil opkøbe jorden og gøre klar til Hadstens største udvidelse nogensinde - på sigt. Omvendt betyder den høje vurdering fra Skats side også at lodsejerne får 'unaturligt' høje forventninger til hvad jorden så skal koste i handel og vandel.

Advokat på banen

Nu har også Kollerup Gods og advokat Uffe Baller, partner fra Interlex Advokater meldt sig på banen. Sidstnævnte er advokat for syv jordejere i Hadsten Syd og forsøger selvfølgelig at få en fair pris ud af kommunen.
Uffe Baller har over 30 års erfaring i planlovgivning og i følge ham er der ikke noget nyt i at kommunen forsøger at presse prisen ned, og der er heller ikke noget nyt i, at vurderingen fra Skat er højere, efter at der foreligger en lokalplan.
Det er dog lidt usædvanligt at vurderingen er så høj, forklarer han.
“Vi afventer en ekspropriation, hvor det netop er et kompromis og en fair pris, der er udgangspunktet. For vi har ikke hørt noget ordentligt fra kommunen endnu,” lyder det.
“Du kan selvfølgelig have ret i, at det kræver en vis pengemæssig størrelse, at kunne klare den store skattestigning og presset fra kommunen, og det kan da godt være, at der er nogle lodsejere, der ikke kan klare det pres,” indrømmer han.

Frygt for pres

Også godsejer Niels Christian Selchau-Mark og hans mor, Pia Selchau-Mark frygter netop dette.
“Vi kan godt være urolige på vores naboers vegne. Men vi betragter sagen som en principsag og staten eller kommunen bør ikke have lov til at presse lodsejere på denne måde,” lyder det fra Selchau-Mark.
“Hvis vi skulle tjene penge på den landskabsjord, som kommunen har lagt ind under byzone og betale den nye skat, så burde der vokse guld på aksene, for dybest set er vi kun interesseret i at drive jordbrug på de marker der har tilhørt godset siden min bedstefars tid,” siger Selchau-Mark, der har klaget til Skat over den høje vurdering.

Favrskov og Skat ikke enig

Fra Favrskov Kommune mener man at Skat ikke har gjort arbejdet godt nok.
“Favrskov Kommune undrer sig over SKATs aktuelle praksis med hensyn til vurderinger af ejendomme i byzone. SKAT anvender et princip, som betyder, at der ikke tages hensyn til individuelle forhold ved den enkelte ejendom, f.eks. om en ejendom er byggemodnet eller ej. Grundværdien for ejendomme i et eksisterende og fuldt udbygget lokalplanområde er på den baggrund den samme som for ejendomme i et nyt lokalplanområde, som endnu ikke er byggemodnet. Den praksis giver lodsejerne en prisforventning om, hvad deres lokalplanlagte ejendom er værd, som på ingen måder er begrundet i sammenlignelige gennemførte ejendomshandler. “

Skat svarer igen

Steffen Normann Hansen, Direktør for Kundeservice hos Skat er ikke helt enig:
”Reglerne og SKATs praksis for vurdering af arealer, der overgår fra landzone til byzone har været uændret gennem en lang årrække. Jord, som ligger i landzone, tilhørende landbrugsejendomme, gartnerier o.l. må kun anvendes til landbrugs- og gartnerimæssige formål og må ikke bebygges. Arealerne har derfor alene værdi som dyrkbar landbrugsjord. Grundværdien for disse arealer vurderes efter en særlig regel i vurderingsloven, og udgør typisk til 5 – 7 kr. pr. m² for almindelig dyrkbar jord i Østjylland.
Ved overgang til byzone efter vedtagelse af en lokalplan ophører landbrugspligten og - afhængig af lokalplanens bestemmelser - kan arealerne f.eks. udstykkes til parcelhusgrunde. Derfor stiger værdien betydeligt. Grundværdierne ansættes ud fra kendskabet til salgspriser for byggemodnede parcelhusgrunde i området. Arealer, der ikke er byggemodnet og måske heller ikke udstykket, ansættes til “råjordspris”, der er væsentligt lavere end for byggemodnede arealer, ligesom der tages samtidig hensyn til tidshorisonten - altså hvornår arealer forventes at kunne sælges. ”