Fra en rusten Nissan til millionvirksomhed

For tredje år i træk har Nanostone modtaget en Gazelle

Artiklens øverste billede
Nicklas Christensen har sammen med sin makker Claus Møller banket virksomheden Nanostone op til noget stort.

vækst Det hele begyndte for 10 år siden, da de to barndomskammerater sammen med en onkel og en far fik en god idé til at starte en virksomhed. I dag har de to kammerater netop modtaget deres tredje Gazelle i firmaet Nanostone, der holder til i Hedehusene på Sjælland samt i Åbyhøj.

Det er Claus Møller og Nicklas Christensen, der har banket virksomheden Nanostone op fra en lille tomands-biks, da de var 20-21 år til i dag at have 35 medarbejdere ansat, der renser fliser, facader og tage for både private og virksomheder.

"Dengang lånte vi hver 62.500 kroner, så vi kunne oprette et ApS. Det er de eneste penge, vi har lånt. Vi havde ingen viden, og vi var begge under uddannelse, så da vi tjente 5.000 kroner på vores første job, tænkte vi: 'Shit. Det er mange penge.' Men det var det ikke, for der skulle betales moms, forsikringer og andre udgifter," siger 31-årige Nicklas Christensen med et lille grin.

På messe med mors dug

Han kørte sammen med barndomskammeraten og partneren i firmaet på en messe. Her satte de et bord op med en grøn velourdug, som de havde lånt af Nicklas' mor samt et hjemmebrygget powerpoint-show. De andre på messen kiggede noget efter de to unge knægte, der med Nicklas' egne ord lignede nogle plattenslagere, men de besøgende på messen fik alligevel øjnene op for de to gutter og med sig hjem havde de flere kunder i ordrebogen.

"Det var så flovt, men det blev starten på det hele. Når vi kørte ud til kunderne, kom vi i Claus' rustne, røde Nissan, hvor udstødningen hang henad vejen. Når vi lagde sæderne ned, kunne vi lige akkurat have vores højtryksrenser med. Vi parkerede altid bilen rundt om hjørnet og kørte så vores højtryksrenser hen til kunden, hvor vi udførte vores arbejde. Derfra tog vi et skridt ad gangen, og det var først efter to-tre år, vi begyndte at tage løn ud til os selv," siger Nicklas, der er uddannet eksport-ingeniør, mens kammeraten Claus er tømrer.

Inde i anden sæson med Nanostone købte de deres første varevogn, og så begyndte virksomheden at vækste mere og mere, for hvert år der gik til i dag at tælle 32 ansatte og have 25 biler kørende.

"Hvert år har vi optimeret og udviklet, så vi er blevet mere effektive og dygtigere til at køre firmaet. Fra april til august i år har vi omsat ligeså meget, som vi gjorde hele sidste år, så vi har stadig fuld knald på, og det har været hårdt arbejde at nå hertil."

Det næste step

Næste skridt for Nanostone er at få etableret en bestyrelse, og så få lagt en fem-års-plan.

"Vi er de største inden for fliserens, men vi vil også gerne være de største i landet inden for facaderens. Og så vil vi gerne femdoble vores omsætning i løbet af de næste fem år," siger Nicklas Christensen, der ikke vil oplyse, hvad virksomhedens netto-omsætning er, men fortæller, at bruttoomsætningen lød på 10,2 millioner kroner i 2017.

Makkerparret drømmer også om at komme udenlands. Indtil videre er der en franchisetager i Sverige, men der er et endnu større potentiale i landet samt i Nordtyskland og måske også Norge, og derudover har de hele tiden fokus på at udvikle deres produkter. Derfor har de også etableret firmaet LejMigFliseRens, hvor man kan leje udstyret til at rense fliser med, og så selv gøre det, hvis ikke man ønsker en professionel.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.