10.klasse løfter rigtig mange unge

Skanderborgs kommunale 10. klassetilbud, UCS10, oplever elevfremgang, selvom elevoptaget i 10 klasse generelt er faldende

Artiklens øverste billede
Søgning til UCS10 er i år så stor, at det har været nødvendigt at indføre ventelister til elever fra andre kommuner. Pressefoto.

Anders Jepsen, leder af UCS10 - Skanderborg Kommunes 10. klassetilbud - kunne i starten af august byde velkommen til 200 nye elever.

Søgningen til skolen, hvor hver femte elev kommer fra en anden kommune, er så populær, at der nu er oprettet ventelister til elever fra særligt Aarhus og Odder.

Det sker samtidig med, at de omkringliggende 10-klassetilbud i Aarhus, Odder, Silkeborg og Horsens oplever et stort fald i antallet af elever.

Anders Jepsen, leders af UCS10, glæder sig over den lokale 10-klasse succes, men finder det samtidig betænkeligt, at andre kommuner tilsyneladende udelukkende ser 10.klasse som en udgiftspost. Foto: Grethe Bo Madsen

"Vi kan i øjeblikket ikke putte flere elever ind i klasserne, så derfor har vi nu oprettet ventelisterne til de elever, der ikke er fra Skanderborg Kommune," forklarer Anders Jepsen, der trods glæden over den lokale 10-klassesucces, samtidig stiller spørgsmålstegn ved de politiske visioner for 10. klasse.

"Rent politisk bliver 10. klasse ofte betragtet som en udgiftspost, og ser man på landstendensen, så er elev-optaget på 10. klasserne i år det laveste i 10 år. For mig at se, ser det ud som om de kommunale 10-klassecentre bliver syltet på grund af økonomiske parametre," siger han.

"Det er betænkeligt, da vi aldrig nogensinde før har oplevet så mange unge i 7.-9. klasse, som har søvnproblemer og er udfordrede, stressede, deprimerede og angste, som nu. Der hviler et helt utroligt stort pres på de unge i dag, men politisk er fokus på at få dem så hurtigt igennem uddannelsessystemet, som muligt. Jeg synes, det er tankevækkende," konstaterer Anders Jepsen.

Løfter eleverne

Selv peger han på, at UCS10 er et tydeligt skridt skridt ind i uddannelsesmiljøet på Campus og at tiden her er med til at hjælpe mange af de unge godt på vej i uddannelsessystemet.

"Jeg tror, at noget af det, vi kan på USC10, er at være nærværende voksne, der har skabt et miljø, der minder lidt om en dagefterskole. Vi fokuserer på de unges trivsel, og her føler de sig både set og hørt. Kun en tredjedel af eleverne er uddannelsesparate, når de starter her, men hele 93 procent bliver erklæret uddannelsesparate i løbet af det år, de går her. Vi løfter altså rigtig mange unge og for mig at se er det 10. klassernes helt store eksistensberettigelse," understreger Anders Jepsen.

Engagerede lærere og populære linjefag

Blandt de elever, der kommer fra en anden kommune, er 16-årige e-sports elev Samuel André Kronvold fra Odder og 15-årige Emilie Fenge Birk Nielsen fra Solbjerg, som er håndboldelev.

"Jeg overvejede at starte på en IT-uddannelse på Aarhus Tech, men jeg føler mig ikke helt klar. derfor besluttede jeg at tage 10. klasse. Jeg har primært valgt UCS10, fordi de har så meget forskelligt at byde på," fortæller Samuel.

"Samtidig er jeg vild med de specielle linjer og fag, der er her i Skanderborg. Jeg synes, kombinationen med e-sport som linjefag og idræt er en virkelig god ide. Jeg var ude og besøge UCS10, inden jeg valgte, og her kunne jeg mærke en helt anden energi. Humøret er helt i top her, og lærerne er virkelig engagerede og udstråler en masse energi. Det er fedt at komme ind her om morgenen. Så bliver man bare glad."

For Emilie var det muligheden for at dyrke håndbold, der fik hende til at vælge UCS10

Tid til at blive moden

"Jeg har valgt UCS10, fordi jeg her kan få lov at spille en masse håndbold. Det er der ikke nogen 10. klassetilbud i Aarhus, som kan tilbyde. Alternativet var at tage på efterskole, men så synes jeg bedre om at tage 10. klasse her i Skanderborg," fortæller hun.

"At jeg i det hele taget har valgt at tage 10. klasse, handler om blive et år mere moden, inden jeg starter på gymnasiet, og samtidig få nogen gode oplevelser. Det er dejligt med et år, hvor der er mulighed for at bruge tid på andre ting end bare skole, og håndbold er min helt store interesse."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.