Aarhus-studerende vil forsyne Afrika med grøn strøm

Diplomingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har designet en særlig solcellepavillon, der kan give store dele af landbefolkningen i Afrika adgang til elektricitet.

Artiklens øverste billede
De seks studerende håber, at solcelleløsningen kan forsyne landområder i Afrika med strøm. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

Seks ingeniørstuderende på bare tredje semester har udviklet en færdig prototype på en fleksibel og modulerbar solcellepavillon, der kan give både skygge og strøm til landbefolkningen på det afrikanske kontinent.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Fredag og lørdag præsenterer de deres opfindelse for verden på klimatopmødet P4G i København

"Som ingeniørstuderende har vi en opgave i at gå forrest med teknologi til bæredygtige løsninger og vise, at økonomisk vækst og verdensmål sagtens kan gå hånd i hånd – også i udviklingslandene. Det er grundtanken bag vores projekt, og vi er selvfølgelig enormt beærede over at få lov til at deltage i topmødet," siger Mads Dalkjær Riis, diplomingeniørstuderende.

Allerede før den store præsentation har opfindelsen vakt opsigt.

De studerende har indgået et samarbejde med en hollandsk virksomhed, der i den kommende tid vil se nærmere på mulighederne for at sætte pavillonen i produktion og distribuere den i Zambia, hvor under fem procent af den landlige befolkning har adgang til elektricitet.

Som et LEGO-sæt

Pavillonen består af tre solceller og en simpel shelter-konstruktion. Den er modulerbar og kan efter samme princip som et LEGO-samlesæt løbende kombineres med nye elementer, forklarer diplomingeniørstuderende Jens Christian Rørdam Stensbjerg.

"Man kan starte med en enkelt pavillon og efterhånden udvide til en hel markedsplads. Vi forestiller os, at pavillonerne bliver centrale arbejdsstationer i landsbyer for de små erhvervsdrivende. Nogle vil have behov for at male mel, andre pumpe vand, save, bore eller noget helt andet. I første omgang er vores håb, at solcellerne kan sætte gang i en positiv økonomisk udvikling og forbedre levevilkårene for landbefolkningen. På lidt længere sigt drømmer vi selvfølgelig om, at adgang til strøm fra vedvarende energikilder kan være med til at skabe en grøn omstilling i samfundet."

Solcellerne på pavillonen er vinklet, så de passer optimalt til lokale og årstidsbestemte indstrålingsforhold, og systemet er designet, så det fungerer uden konvertere. Det er med til at øge anlæggets energieffektivitet og reducere driftsomkostningerne på det.

Samtidig har de studerende indbygget saltvandsbatterier under taget for at sikre en højere grad af stabilitet i forsyningen.

Idéen til solcellepavillonen fik de i forbindelse med et semesterprojekt, hvor de arbejdede med et tema om decentral produktion af strøm.

"Vores grundidé har været at udvikle et off-grid solcellesystem til landsbyer i udviklingslande, som ikke har adgang til el. Det har været en udfordring at designe og konstruere systemet, så det opnår en maksimal effekt af solens energi samtidig med, at det passer til lokale forhold. Vi har også knoklet med at finde en løsning, der kan holde produktionsomkostningerne lave. Det er nok den vigtigste forudsætning for, at teknologien kan implementeres," siger diplomingeniørstuderende Lasse Julian Aaen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.