Ny bog: Alkoholen havde et hårdt, fast tag i Inge

misbrug 28. oktober 2008: "Døren til indgangen er stor og tung. Når jeg har overskredet den her grænse, så køber jeg en flaske på vej hjem for at fejre det."

Sådan var den nu 78-årige Inge Brændstrup Jensens tanker for 10 år siden, da hun trådte ind i Dansk Misbrugscenter i Aarhus.

Gennem 30 år havde alkoholen været hendes ven, hendes tryghed, hendes faste holdepunkt. Det var stort set kun hendes mand 'Jønne', der kendte til hustruens glæde for flasken. Ikke en gang hendes to døtre vidste, at deres mor var alkoholiker.

"Jeg fik min første drink, da jeg var 16 år - det var en flyver, en sodavand med snaps i. Jeg oplevede en helt fantastisk følelse. Min mand og jeg holdt mange fester i løbet af årene, og der var altid rigeligt med alkohol, og jeg holdt mig ikke tilbage. Den fik ikke for lidt. Vi var en helt gruppe af unge, nygifte par, der festede sammen, og vi begyndte at lave vores egen vin og alkohol - vores køkkener lignede nærmest små laboratorier," fortæller Inge Brændstrup Jensen fra lejligheden i det centrale Aarhus.

Terapi i bogform

Det gik for alvor galt med drikkeriet, da hun skiftede job og begyndte at arbejde om natten.

"Det var ikke godt for mig. Jeg kunne ikke altid sove, når jeg kom hjem fra arbejde, og så fandt jeg ud af, at et glas vin eller to hjalp mig til at sove. Det var ikke altid, jeg havde sovet ud, når mine piger kom hjem fra skole, og så fandt jeg ud af, at alkohol også kunne virke opkvikkende. Himlen blev mere blå, når jeg fik noget at drikke," lyder det fra den 78-årige kvinde, mens hun kigger ned i træspisebordet med et eftertænksomt blik.

Foruden Minnesotakuren hos Dansk Misbrugscenter, som hjalp hende ud af alkoholens skarpe kløer, så har det været ren terapi for Inge at skrive. En egenskab og lyst hun har haft hele livet, og som hun har arvet fra både sin far og farfar - hun arvede desværre også trangen til alkohol fra de to. Men at skrive har hjulpet hende. For nyligt udkom hun med romanen Druknet, som er baseret på hendes eget liv som alkoholiker, men blandet med fiktion.

"Det er ikke meningen, at jeg skal tjene en masse penge på bogen. Min drøm er, at så mange som muligt får et blidt skub i den rigtige retning, for det er det hele værd. De seneste 10 år har været de bedste i mit liv, også selv om der har været bump på vejen."

Alkoholen styrede alt

Inden hun kom på Minnesotakuren, havde hun flere gange forsøgt at komme ud af sit misbrug uden held, og da det endelig lykkedes hende, åbnede der sig en helt ny verden.

"Pludselig var min symaskine ikke en mandagsmodel længere, og min cykel fik det godt igen - den væltede ikke mere."

Indtil da havde hele hendes liv været påvirket af indholdet i flaskerne.

"Jeg drak vodka med kakaomælk, for så var det ikke tydeligt. Jeg valgte papvin, for så var det nemt at komme af med emballagen, og når jeg skulle have en ny taske, så tænkte jeg altid på, om der var plads til en flaske i den. Min mand og mine døtre har været store støtter undervejs ud af sygdommen, som jeg mener, det er. Jeg har også oplevet, at jeg har fået mine to søstre tilbage, og at vi nærmest har fået en slags venindeforhold - de kunne jo ikke regne med mig før i tiden, men det kan de nu," siger Inge med et stort smil.

I dag kan hun sagtens være sammen med andre, der drikker alkohol, og hun serverer også selv vin i hjemmet, men hun rører det ikke.

"Jeg tager min vand. Jeg hygger mig, også når stemningen stiger. Jeg har en veninde, jeg er på værtshus med en gang imellem, og mens hun drikker en eller to øl, så drikker jeg en eller to vand."

Hun købte ikke en flaske på vej hjem. Hun kiggede sig i spejlet, da hun kom hjem og tænkte: Jeg glemte jo helt at købe den. Det er 10 år siden, og hun har ikke rørt en dråbe alkohol siden.