"Jeg kan mere end jeg troede"

Du kan se Christina Friis Thomsen fra Hadsten i Bagedysten. Til daglig er hun dagplejer, men da dysten blev optaget, bagte hun fuldtids ved siden af jobbet med at passe fire dagplejebørn

Artiklens øverste billede

Bagedysten Når DR's kageprogram begynder lørdag 29. september er der en ekstra lokal grund til at kigge med.

For 37-årige Ann Christina Friis Thomsen fra Hadsten er med.

Til daglig er hun dagplejer på andet år for fire børn på et og to år. Men i månedsvis bagte hun i alle ledige timer i resten af døgnet.

"Når man først er med, så får den fuld skrald. Det er jo kun en chance du får en gang i livet. Så jeg besluttede mig for at gøre alt hvad jeg kunne," fortæller Christina (som hun hedder i Bagedysten) i en middagspause, hvor børnene putter sødt.

Veninden meldte hende til

Om lidt vågner de, og så er hun igen dagplejeren, der pusler om ungerne, leger og skifter ble.

Det hele startede ved en veninde-sammenkomst i december, hvor hun havde bagt brødet til. Rødvin hygge og snak. Brødet fik ros.

"De talte om, at jeg skulle melde mig til casting og jeg sagde bare; 'Ja, ja I melder mig bare til'. "

Et par dage senere fortalte en af hendes mine ældste veninder hende, at ansøgningen var sendt.

"Jeg tror, at hun smurte tykt på, jeg ville nok ikke have skrevet så rosende om mig selv. En uge senere ringede de og bad mig om at komme til casting."

Så var det lige som det.

Hun besluttede sig for at gå all in.

"Jeg sendte manden og ungerne ud af huset hver weekend og så bagte jeg i flere timer. Når jeg havde sendt dagplejebørnene hjem, så bagte jeg nogle gange til klokken to om natten. Andre gange stod jeg op klokken fire for at bage. Jeg opdagede, at jeg kunne overkomme meget mere end jeg troede," fortæller hun om de første forårsmåneder, hvor optagelserne stod på, i slotshaven ved Clausholm Slot.

Fra drømmekage til fondant

"Jeg har lært hvor mine grænser går, og hvor meget jeg kan presse mig selv. Det lyder banalt, at der skal et bageprogram til, for at jeg når til den erkendelse. Men det var en vildt fed oplevelse," fortæller Christina Friis Thomsen, der også har været vant til at presse kroppen og sindet, når hun har løbet halvmaraton, hvilket hun er begyndt med igen, efter sommerferien.

Hendes egne bagekundskaber begyndte som ti-årig med drømmekage og stor lyst til at bage. Da hun var gravid med den førstefødte Oscar, begyndte hun at lave fondant kager og er altid den i omgangskredsen der kan lave en kage over 'temaet Lynet McQueen', eller 'Elsas slot' fra Disneys 'Frost'. Hun stod selvfølgelig også for bryllupskagen til hendes eget bryllup.

Og så har hun lavet sin egen blog: www.acfriis.com, hvor hun tager billeder og skriver om kager, mad og og sit eget liv.

Har boet i Voldum

Christina, eller AC som hun også bliver kaldt, er født og opvokset i Skive.

Hun flyttede til Aarhus som 19-årig, fandt kæresten Bent og de boede i otte år på Clausholmvej i et lille gult hus, få kilometer fra Clausholm Slot.

De er i dag gift og har Oscar på ni og Rosa på syv år og bor i Hadsten.

Fra post til dagpleje

I 13 år var hun desuden postbud i Hadsten-området, inden hun skiftede postjakken ud med bleer og legetøj.

"Jeg har flere gange leveret post til slottet," fortæller hun med et smil.

Det var også lidt underligt første gang hun mødte redaktøren fra programmet, der bor i Hadsten.

"Det var ligesom vi havde set hinanden før. Vi fandt ud af, at jeg har leveret post til ham i mange år."

Og nu stod hun så på plænen foran slottet i den varme forsommer og optog bagedysten. Til tider var temperaturen 39 grader inde i teltet.

"Kagerne opførte sig ikke altid som herhjemme, når jeg øvede på dem," fortæller hun med et eftertænksomt smil.

Hun glemte hurtigt kameraerne, når hun var i gang.

"Der var flere gange hvor jeg stødte ind i kameralinsen og en enkelt gang, hvor en kameramand var overhældt med mel, fordi han kom for tæt på en maskine der løb løbsk."

Bagedysten på DR vises fra lørdag 29 september.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.