Flygtede til Danmark i 2015: Syriske Tala er blevet superstudent med 11,3 i snit

Efter ét år i Danmark fik hun 12 i dansk, det fortalte Det Grønne Område og flere andre medier om. Nu har 21-årige Tala Azrak scoret seks 12-taller til studentereksamen. Og gennemsnittet er absolut højt nok til at indfri den gamle lægedrøm. Men den unge student har i mellemtiden fået smag for noget helt andet.

"Jeg har jo sagt på tv, at jeg ville være læge. Så det havde været pinligt, hvis mit snit ikke var godt nok til det. Men det er det. Men jeg vil faktisk ikke være læge længere," siger Tala Azrak.

Hun smiler fra sofaen i familiens lejlighed i Lundtofte. På væggene hænger storesøster Hayas farvestrålende malerier. De sætter liv til rummet, der ellers er nøgent for personligt nips.

Det ekstraordinære gennemsnit står endnu stærkere, når man er flygtet fra sit hjem, hvor bomberne snævrede sig ind på familiens hjem. Den prestigefyldte lægedrøm, som i Syrien er den åbenlyse vej, når karaktererne er høje nok, er ikke længere Talas drøm. Nu trækker computeren mere end den hvide kittel i den unge student. Og familiens yngste medlem har søgt ind på drømmeuddannelsen på DTU.

Har hacket sin fremtid

Tala Azrak blev i juni færdig med en 1-årig GIF (Gymnasial Indslusningsforløb for Flygtninge/indvandrere, red.) som svarer til en almindelig gymnasiel uddannelse. Karakterbladet er prydet af gennemsnittet 11,3. Men i det seneste halve år, er det kodning. Gennem kurset 'Hack Your Future', hvor frivillige lærer indvandrere og flygtninge at arbejde med kodning og webudvikling, har hun fundet en interesse, hun ikke anede hun havde.

"Nu kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skulle andet. For læser jeg noget andet, så er der ikke meget tid til kodning, og det er dét, jeg allerhelst vil bruge min tid på," fortæller hun.

Kurset har taget et halvt år og kvalificerer hende allerede til et job som webudvikler. Men drømmen om at starte på DTU trækker.

Før krigen i Syrien brød ud, boede Tala Azrak og hendes familie i et pænt kvarter i den syriske storby Aleppo. Forældrene og bedsteforældre er højtuddannede, og de var velstående.

"Vi havde en fremtid foran os, min søster og jeg. Vi kunne lide at læse, og jeg havde store ambitioner om at blive læge. Men alt det har ingen betydning, når krigen kommer," siger hun.

"Man mister livet, mens man stadig er i live, når der er krig. Man kan ingenting, og man er fanget. Alt, man kendte og kunne før, er væk. I starten var det virkelig hårdt, og jeg var bange hele tiden. Men på en eller anden måde vænner man sig til at leve med det. Jeg var fast besluttet på at tage min syriske studentereksamen, så jeg brugte tiden på at læse alle gymnasiebøgerne. Alt, hvad der kunne læses, læste jeg. Men når der ikke er nogle skoler tilbage, så kan man jo heller ikke tage sin eksamen."

Familien blev tre år i Aleppo, mens bomberne åd sig ind på deres hjem. Til sidst var der ikke mere tilbage, og familien måtte samle de allermest nødvendige ting og tage afsted. I dag falder bomberne hver dag, fortæller hun.

I Danmark er der stille

"Jeg tænker meget på alle billederne af familien, vi havde. Vi kunne jo ikke tage alt med, så dem efterlod vi. Vi har mistet familiemedlemmer og venner i krigen, og resten er spredt over hele verden. Nogle i Tyskland, nogle i Spanien og i USA," fortæller hun. Hun kigger ned på sine fingre i skødet.

"Men livet i Aleppo er fortid nu. Man kan ikke tænke på det hele tiden. Det eneste, vi kan gøre noget ved, er fremtiden, og derfor er uddannelse det vigtigste for mig," siger hun.

Hun gestikulerer ud mod den brungrønne græsplæne uden for, og påpeger stilheden.

"I Aleppo var der hele tiden larm. Der var bomber og mennesker, der skød. Her er bare... stille. Det er rart, men man skal lige vænne sig til det."

Vil studere på DTU

Den nye tilværelse i Lundtofte er på godt og ondt et helt andet liv for familien. "Vi har hinanden, og har haft det hele vejen her til, og det betyder rigtig meget. Men krigen tog alt, hvad vores liv gik ud på, fra os. Min far er landbrugsingeniør, og min mor har studeret arabisk litteratur. Og det er svært for dem nu, for de vil gerne arbejde, og de kan så meget, men de kan ikke bruge det, de har lært i Syrien, her i Danmark, og sproget begrænser også. Så nu skal de finde ud af, hvad deres liv skal bruges på."

Det giver Tala og hendes søster, som læser farmaci på Københavns Universitet, endnu mere lyst til at uddanne sig. Og lægestudiet var indtil for nylig den store, forkromede plan for Tala. I Syrien anses lægestudiet nemlig som den ultimative uddannelse til at få det bedste ud af livet og være til gavn, fortæller hun.

"Er du klog, skal du være læge. Det handler også om status i familien. Men jeg vil altså meget hellere læse Softwareteknologi på DTU. Og mine forældre er heldigvis fulde af opbakning til mig. Deres støtte er meget vigtig for mig," fortæller hun.

Det hele i perspektiv

Tala Azrak har søgt ind på Softwareteknologi-uddannelsen på DTU, og hun får svar sammen med alle de andre ansøgere sidst i juli. Og selv om en universitetsuddannelse i et andet land måske kan lyde som en stor mundfuld, så er hun fuld af fortrøstning.

"Når man har været fanget i krigen, mistet det hele og flytter så langt væk, er lidt skole og lektier ikke slemt i sammenligning. Jeg kan sagtens klare det," siger hun.