Svineavler i modvind: Naboerne klager igen over godkendelse

Sidste forår blev en miljøgodkendelse, Skanderborg Kommune havde givet til landmand Karl Ole Jokumsen, der ønsker at udvide sin svineproduktion, underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nu skal nævnet tage stilling til flere klager over den nye miljøgodkendelse, Skanderborg Kommune har givet Karl Ole Jokumsen.

På listen over klagere finder man Danmarks Naturfredningsforening samt så godt som samtlige naboer til gården på Østermarksvej, hvor Karl Ole Jokumsen har søgt om udvidelse af sin svineproduktion.

Bekymret nabo

Står det til Henrik Brøsted, der er nærmeste nabo til svineproducenten og en af klagerne, så burde det aldrig være kommet så vidt, at Skanderborg Kommune havde udstedt en miljøtilladelse.

"Vi har lige set vores byråd vedtage et forbud mod sprøjtning på flere jorde. Men man har øjensynligt ingen problemer med at tillade en forurenende svineproduktion," siger Henrik Brøsted.

En ting er skuffelsen over de lokale politikere. Henrik Brøsted er også skuffet over den måde, Skanderborg Kommunes administration har håndteret sagen på.

"En ting er, at kommunen sender 102 CPR-numre samt private telefonnumre ud til de, der har søgt aktindsigt i sagen. Noget andet er, at jeg ikke føler, at kommunen tager os, der klager, seriøst," siger han og uddyber:

Frygter lugtgener

"Det skal dog med, at en gruppe af naboerne til Østermarksvej for nylig havde et møde med Skanderborg Kommunes miljøchef Hans Brok-Brandi og Jonas Kroustrup, chef for Teknik- og Miljøafdelingen. Det var hyggeligt, men der kom ikke rigtig noget ud af det. Men i det mindste fik vi vist dem, hvad vi kæmper for og mod."

De klager, der er indleveret til Miljø- og Fødevareklagenævnet, handler om flere ting.

På listen står en øget mængde af ammoniak, gylletanke uden låg, selve den kommunale sagsbehandling samt ikke mindst lugtgener.

"Lige nu er lugtgenerne hos os det maksimale, de må være, hvilket er tre gange så meget som i en by. Når nu der skal produceres flere svin, så har jeg svært ved at tro på, at lugtgenerne ikke stiger," siger Henrik Brødsted og tilføjer:

Ingen kompensation

"Desuden er vi ikke helt enige med kommunen om afstanden mellem vores hus og naboen."

Henrik Brødsted understreger, at han ikke klager, fordi han vil genere naboen.

"Vi skal leve i det her til dagligt, så en så stor udvidelse betyder meget for os. Man skal tænke på, at de fleste naboer har boet her i mindst 25 år, nogle endda før der kom svin, og ud over de daglige gener, så sker der også en markant forringelse af ejendomsværdien. Havde vi fået en vej eller en vindmølle i baghaven, så havde vi jo fået kompensation," siger han.

Udvidelse vil give mindre miljøbelastning

Til UgeBladet oplyser Karl Ole Jokumsen, at målet med udvidelsen på Østermarksvej er at få samlet svineproduktionen på én adresse fremfor de nuværende tre og dermed mindske den samlede miljøbelastning.

I dag er det sådan, at landmænd får tilladelse til et produktionsareal og ikke et bestemt antal dyr. I den nye godkendelse har kommunen dog estimeret, hvor mange dyr, der kan blive produceret på det areal, der er godkendt. Det drejer sig om cirka 42.000 smågrise op til 30 kilo. Cirka 15.000 af disse smågrise sælges eller flyttes derefter til andre ejendomme. De resterende cirka 27.000 opfedes til slagtning på Østermarksvej.

Det vil sige, at der fremover kan blive produceret omtrent 27.000 slagtesvin og derudover omtrent 15.000 smågrise, som flyttes eller sælges fra Østermarksvej, når de vejer 30 kilo.