Younes inviterer ensomme unge til juleaften: »Jeg kan godt lave en god flæskesteg«

Serieiværksætteren Younes Deaibes åbner dørene til en helt særlig juleaften, selvom han af religiøse årsager ikke selv fejrer højtideligheden.

Artiklens øverste billede
23-årige Younes Deaibes står bag en s.tor julefest, hvor unge aarhusianere, som mangler et sted at holde juleaften, kan deltage. Arkivfoto: Morten Frøslev

Ingen skal sidde alene juleaften.

Det er hovedbudskabet i et opslag, som Younes Deaibes, indehaver af investeringsselskabet Meliora Ventures, for nylig delte på sin Facebook-profil, og som siden har fået adskillige reaktioner og delinger til følge. I det søger den aarhusianske serieiværksætter unge personer, som ikke har et sted at fejre juleaften. For selvom Younes Deaibes på grund af sin families muslimske baggrund ikke selv har tradition for at spise flæskesteg, risalamande og pakke gaver op 24. december, så vil han gerne sørge for, at ensomme unge i Aarhus kan holde en god juleaften sammen.

Derfor åbner han dørene til sin virksomheds hovedkontor i Aarhus-forstaden Åbyhøj til en kæmpe middag og fest for aarhusianere, som ikke har andre steder at være juleaften.

»Man taler meget om, at det er ældre mennesker, som er ensomme til jul, så jeg tror, at man glemmer, at der også er rigtig mange unge mennesker, som sidder og har det svært i lige netop denne tid. I år har jeg overskuddet og ressourcerne til at holde en juleaften, hvor folk kan komme til god julemad, pakkeleg og dans rundt om juletræet,« fortæller Younes Deaibes til Lokalavisen Aarhus.

Stor interesse

Indtil videre har tæt på 20 personer meldt sig til festen, hvilket kommer en smule bag på den gavmilde vært.

»Jeg er ikke overrasket over, at der sidder mange alene juleaften, men unge er meget stolte, og derfor kræver det mod for dem at tilmelde sig sådan et arrangement. Jeg tænkte, at vi var heldige, hvis vi bare kunne samle fem unge, så det er skønt, at der er så mange, som har skrevet,« fortæller Younes Deaibes.

Til at begynde med havde han sat et loft på 25 personer til julefesten, men på grund af interessen har han fundet yderligere ti pladser, og hvis der fortsætter med at tikke beskeder ind fra aarhusianere, som mangler et sted at være juleaften, vil han også forsøge at finde plads til dem.

»Så er der nok et par skriveborde, vi kan flytte,« lyder det fra Younes Deaibes, som får hjælp fra venner til at få det hele til at spille på dagen, og så er der også flere erhvervsdrivende, som har reageret på Facebook-opslaget for at tilbyde deres hjælp.

Folk vil gerne hjælpe til med eksempelvis juleopdækning eller sponsorere mandelgaver. Det viser bare, hvor smuk julen er. Det er alt fra den lokale frisør, som også er muslim, til Kasper, der har et træningscenter. Det er fedt, at man ikke blander religion ind i det, men bare fokuserer på, at julen er hjerternes fest,« fortsætter Younes Deaibes, som selv vil være at finde bag gryder og pander, når julemiddagen skal kokkereres:

»Det kan godt være, at jeg ikke er vokset op i en dansk familie, men jeg kan godt lave en god flæskesteg.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.