Kapacitetsproblemer: Der er snart ikke plads til alle de døde aarhusianere
Med en voksende, ældre befolkning er der i i Aarhus Kommunes kapeller og kølehuse udsigt til større kapacitetsproblemer. Det kan ende med at koste pårørende dyrt. Brancheforening oplyser, at man ser problemet flere steder rundt i landet.
Da corona væltede ind over landet, og konsekvenserne af virussen åbenbarede sig, undersøgte Aarhus Kommune muligheden for at leje kølecontainere til opbevaring af afdøde aarhusianere.
Den meget dyre løsning blev heldigvis aldrig aktuel, men det kan den - uagtet corona - blive i nær fremtid, hvis ikke kommunen øger sin kapacitet til opbevaring af menneskelig. For indbyggertallet i Aarhus vokser støt med ca. 4.000 om året, og befolkningen bliver ældre.
Sådan lyder advarslen fra flere bedemænd i Aarhus, som har oplevet trængsel på den kommunalt ejede Vestre Kirkegård, hvor der både er kølehus, to kapeller og et krematorium, og derfor har tilrådet kommunen at udvide.
En af dem er Peter Kingo, medindehaver af Bedemand H.J. Madsen.
»Vi bliver flere og flere mennesker, og vi oplever en gang i mellem, at vi er ved at nå bristepunktet på Vestre Kirkegård,« fortæller bedemanden, der har oplevet kritiske spidsbelastningstidspunkter.
»Jeg vil ikke sige, at det er et decideret akut problem lige nu, men særligt i januar kan vi komme i problemer, når anatomisk institut på universitetet, som man kan donere sit legeme til i forskningsøjemed, frigiver en del kroppe.«
Brancheforeningen Danske Bedemænd oplyser, at man har fået henvendelser om de samme problemer fra mange steder i landet, og foreningen er på den baggrund i gang med at indsamle data for at blive bekendt med omfanget.
Dyrere for pårørende
Peter Kingo har en enkelt gang oplevet, at der var helt proppet, og at han fik den allersidste plads til rådighed på Vestre Kirkegård. Var der sket et dødsfald lige efter, ville det muligvis være nødvendigt at køre den afdøde til opbevaring uden for kommunen, og det ville koste både den afdødes pårørende og kommunen.
»Hvis der ikke er plads, kan man henvise til et andet krematorium. Så vil Aarhus Kommune gå glip af indtægten på 3.400 kr., men det vil også blive dyrere for de pårørende, for så må jeg jo bede familien betale for den ekstra kørsel, der vil være for mig,« forklarer Peter Kingo, der i visse tilfælde allerede i dag må køre til Kolding eller Aabenraa, hvis afdøde er meget stor, fordi Aarhus-krematoriets gamle ovne ikke er specielt store.
»I de tilfælde går kommunen også glip af en indtægt. Vi har landets næststørste by, og de to ovne kan ikke så godt følge med - særligt ikke hvis der skal laves service på den ene. Så jeg håber, at man i nær fremtid vil overveje at udbygge, men jeg kan jo også godt forstå, at tingene skal ske på de rette tidspunkter, og når økonomien er til det,« siger Peter Kingo.
»Vi afventer«
Hos Aarhus Kommune forsikrer Allan Krarup Rask, teamleder hos Kirkegårde, Krematorier og Kapeller under Teknik og Miljø, at der bliver holdt skarpt øje med udviklingen.
»Vi har haft en dialog med bedemændene om det. Vi kan godt se, at der er en udfordring, og det holder vi øje med. Vi oplever fuld kapacitet et par gange om året. Det er ikke et kæmpe problem - endnu. Men vi er naturligvis opmærksomme på det, nu hvor vi ved, at vi har en voksende ældre befolkning i kommunen.«
»Bliver det et mere omfangsrigt problem, så skal vi agere. Det koster selvfølgelig noget at udvide, og det skal opvejes i forhold til behovet,« forklarer teamlederen.
Hvornår bliver det i jeres øjne kritisk? Kan I leve med, hvis pårørende får større omkostninger?
»Det er ikke mit indtryk, at mange har måttet køre til andre steder endnu. Vi afventer lige os ser, men vi har dog gjort noget i form af at udvide med nogle ekstra pladser. Det er så ikke på køl som i vores nuværende faciliteter, men dog i kølige forhold som kapeller ved kirkerne. Så vi har gjort noget for at imødekomme spidsbelastningen.«
»Jeg kan ikke sætte tal på, hvornår vi skal agere, men vi har en buffer lige nu med de ekstra pladser, vi har oprettet. Vi har selvfølgelig ikke interesse i, at folk skal køres ud af kommunen, så vi begynder så småt at undersøge mulighederne, og hvad det vil koste at udvide, så vi relativt hurtigt kan komme i gang, hvis det bliver nødvendigt. Vi arbejder på det, men det er ikke noget, vi har travlt med,« fastslår Allan Krarup Rask.