LIGE NU: Stort område uden varme
Et pumpehus er fyldt med 50-100.000 liter fjernvarmevand efter et brud.
Cirka 4.500 husstande har lige nu problemer med både varme og vamt vand.
Det oplyser Lystrup Fjernvarme på sin hjemmeside.
Der er sket en sprængning i et pumpehus, hvilket bevirker, der altså er store problemer med forsyningen i Lystrup og Elsted ved Aarhus.
Der arbejdes ifølge værket på højtryk for igen at få gang i pumperne.
Områderne Elev og Nye forventes at stå bagerst i køen til det varme vand.
»Pumpehuset er fyldt med 50-100.000 liter fjernvarmevand. Vi har ikke været derinde endnu, for det ville kræve dykkerdragter,« siger Poul Skou, direktør i Lystrup Fjernvarme, til TV 2 Østjylland.
Følg driftsstatus på hjemmesiden HER.
jro