Kondolencerne strømmer ind

Fredag er det kommet frem, at Hugo Helmig døde onsdag i sidste uge.

Artiklens øverste billede
Hugo Helmig døde 23. november. Foto: Rosengren/Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Siden det fredag formiddag blev offentliggjort, at Hugo Helmig er død, er sympatien strømmet ind - især til forældrene, Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig.

Det var Thomas Helmig selv, der offentliggjorde den tragiske nyhed om sin søns død.

Det gjorde han i et opslag på Instagram:

»Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op,« står der blandt andet.

Det opslag har få timer fået langt over 12.000 kommentarer, mens mere end 70.000 har reageret.

Blandt andet fra Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus:

»Så helt igennem - uendeligt tragisk. Hugo Helmig Toft Simonsen nåede at leve en helt masse liv, men slet ikke nok. Den dybeste kondolence og de varmeste tanker til hans forældre og familie. I har en hel bys kærlighed til at støtte jer på, omend det er alt for lidt til så meget sorg. Æret være hans minde.«

Også Mette Frederiksen har vist sin sympati:

»Kære Renee og Thomas. Det er så ubærligt. Mit hjerte græder, og jeg sender samtidig de varmeste og kærligste tanker til familien.«

Læs et udvalg af de mange hilsner under opslaget

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Det er ikke kun på nettet, at Hugo Helmig bliver vist kærlighed.

På Nordre Kirkegård i Aarhus vidner et veritabelt blomsterhav om den unge sangers indflydelse på familie og venner:

Blomsterhav på Nordre Kirkegård. Foto: Rosengren
Foto: Rosengren

AGF på Twitter:

»Det gør os frygtelig ondt at erfare, at Hugo Helmig er død. Den århusianske sanger lyste byen op med sit smil og sin musik. Hugo var en god ven af klubben. Vores tanker går til de efterladte i denne svære tid.«

Fra Ritzau:

* Sanger og musiker Malte Ebert, også kendt som Gulddreng, i en kommentar til familiens opslag på Hugo Helmigs Instagram-profil:

»Tak for venskab, sangene og din ærlighed. Du gjorde et stort indtryk på mig og verden omkring dig. Hvil i fred.«

* Skuespiller Ulrich Thomsen på Instagram:

»Kære Thomas og Renee. Det gør mig så ondt at høre. Det skærer dybt dybt ind i sjælen. Håber I finder et tåleligt ståsted efter dette ubærlige tab. De varmeste tanker til jeg begge, familien og alle der stod Hugo nær.«

* Bands som Saveus og Minds of 99 samt musikere som Simon Kvamm, Burgan G og Lis Sørensen har tilføjet hjerter til Thomas Helmigs opslag og sendt kondolencer. Der er også sendt hilsner fra blandt andre Rasmus Seebach, Jesper Binzer, Hjalmer og Jada.

* Også journalister og mediefolk som Cecilie Beck, Rasmus Tantholdt, Puk Elgaard, Hans Pilgaard og Anders Breinholt sender kondolencer.

»Dejligste sødeste Hugo - Kære Thomas og Renee. Det gør mig så utrolig trist og ked af det. Jeg sender jer min kærlighed og de bedste tanker,« skriver Rasmus Tantholdt.

»Hugo nåede i sit alt for korte liv at røre ufatteligt mange menneskers hjerter. Både med sit gigantiske musiktalent men også ved at have kærligheden og modet til at åbne debatten om vi menneskers skrøbelige sind og livets svære kampe,« skriver TV 2-vært Cecilie Beck til Thomas Helmigs opslag på Instagram

Johanne Schmidt-Nielsen: »Kære Thomas og Renee. Det gør mig så ondt. Al verdens kærlighed sendes til jer.«

Anders Breinholt: »Dybeste kondolencer.«

Sofie Linde: »Han var intet mindre end fantastisk. Jeg kondolerer og sender mine varmeste og kærligste tanker til jer alle.«

Helle Thorning-Schmidt: »Ingen ord kan forstå eller beskrive dette. De varmeste tanker og dybeste medfølelse til jer.«

Det er ikke blot på Thomas Helmigs profil, der vises sympati.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Også Renée Toft Simonsen har fortalt om dødsfaldet på sin Instagram-profil.

Her skriver Puk Elgaard:

»Jeg kan slet ikke finde ord. Sender blot kærlighed, styrke og den bedste energi jeg evner. Til dig, familien og til Hugo et sted lige derude i universet. Kæmpe kram.«

Tv-værten Karin Cruz Forsstrøm: »Kære Rene og Thomas… Man føler sig så magtesløs…. vil så gerne hjælpe, men intet kan lige nu lindre jeres sorg…. mit hjerte græder med Jer… Hugo var en ener, en stjerne der altid vil lyse over os…jeg håber I mærker hvordan alle står sammen med Jer i denne svære tid, jeg sender Jer styrke… og kondolerer.«

Dennis Knudsen: »Kære Rene og Thomas , kondulerer der er ingen ord , tænker på jer og ved Hugo nu er et engle barn sammen med min Naomi og de er lige her hos os i vores. Knus Dennis.«

Flere at Hugo Helmigs søskende har - også på Instagram - vist deres kærlighed til broderen.

Opslag der - som forældrenes - får mange sympatitilkendegivelser.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.