Lærervikar bortvist for racisme: Hør optagelsen her

Chokerede elever i 7. klasse fik fri efter »grænseoverskridende« oplevelse med lærervikar.

Artiklens øverste billede
Søndervangskolen har bortvist en lærervikar for at komme med racistiske kommentarer i undervisningen. Foto: csj

Søndervangskolen i Hammel har bortvist en lærervikar for at komme med racistiske kommentarer rettet mod en tosproget elev.

Det skete fredag formiddag, hvor vikaren var indkaldt for at undervise en 7. klasse. I tredje lektion udviklede der sig et skænderi mellem eleven og vikaren, der beskyldte eleven for ikke at koncentrere sig og ville styre det hele.

Episoden eskalerer, da lærervikaren spørger ud i klasselokalet:

»Er vi vant til at tale sådan her til en lærer i en dansk klasse.«

Derefter henvender læreren sig til den pågældende tosprogede elev:

»Hvor kommer du fra, for du tror, du skal styre det hele herinde.«

Kort efter lyder det fra læreren:

»Prøv at høre her. Nu siger jeg noget rigtig meget ubehøvlet, det kan danskerne godt klare at høre.«

Og videre:

»Er du fra Iran eller Irak, for de skaber sig faktisk sådan dernede.«

Eleven reagerer verbalt kraftigt på den sidste udtalelse og forlader klasselokalet med flere klassekammerater efter sig. De kontakter en lærer, og skoleleder René Guldbrandsen bliver tilkaldt, hvorefter lærervikaren ret hurtigt bliver bortvist for at komme med racistiske kommentarer. Skolelederen har oplyst klassens forældre om episoden, som Lokalavisen har fået bekræftet af elever og forældre.

Avisen har desuden modtaget en lydoptagelse af episoden, hvor lærervikaren til slut selv opfordrer nogen til at filme, »for så vil jeg fyre hende (eleven, red.) ud af skolen.«

Racistisk og grusomt

Lokalavisen har været i kontakt med skolelederen, der siger, han ikke må kommentere på episoden, fordi det er en personalesag. Han skriver dog i en besked til forældrene på Aula, at det var en chokerende og grænseoverskridende oplevelse for alle elever, der blev sendt hjem til middag. En lærer skriver efterfølgende på Aula, at eleverne havde mere brug for at bearbejde episoden end undervisning.

Skoleleder René Guldbrandsen kalder epsioden for en chokerende og grænseoverskridende oplevelse for eleverne. Arkivfoto

»Det er jo racistisk og grusomt. Jeg ville aldrig tro, at det kunne ske i en dansk skole,« siger en forælder, der ikke ønsker sit navn nævnt.

»Skolen har tacklet det rigtig fint ved at give eleverne fri og bortvise vikaren. Jeg håber ikke, hun kan fortsætte med at undervise, for det duer hun ikke til,« siger forælderen.

Nyansat vikar

Lærervikaren var så vidt vides helt nyansat på Søndervangskolen. Eleverne i 7. klassen havde ihvertfald aldrig tidligere haft hende, fortæller elever og forældre.

Skolelederen skriver i beskeden til forældrene, at vikaren ved »ansættelse fortalte, at hun havde arbejdet på efterskoler og højskoler, og var læreruddannet.«

Lærervikaren kommer dog ikke til at undervise igen på folkeskolen i Hammel, hvor skolelederen »sendte hende hjem med det samme og gjorde det klart for hende, at det var ganske uacceptabelt, og at hun ikke igen kunne komme her på skolen.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.