Mindre medicin mindsker blodpropper hos gravide

Nyt studie bekræfter, at en lav dosis af blodfortyndende medicin er nok til at forebygge nye blodpropper hos gravide, som tidligere har haft blodpropper.

Artiklens øverste billede
Lavere dosis af blodfortyndende medicin kan hjælpe til at forebygge blodpropper hos gravide. Arkivfoto: Modelreleased.

Gravide, der tidligere i livet har haft en blodprop i benet eller i lungerne, har en øget risiko for at udvikle en ny blodprop i graviditeten og de første uger efter fødslen.

Den forebyggende behandling består af daglige indsprøjtninger med blodfortyndende medicin. Gravide omsætter medicin på en anden måde end ikke-gravide, og derfor har det ikke været helt klart, hvordan den forebyggende behandling bedst kunne tilrettelægges i en graviditet.

For lille dosis blodfortyndende medicin kunne medføre en højere risiko for en ny blodprop, og en højere dosis kunne give bivirkninger som for eksempel stor blødning ved fødslen.

Nu har et nyt studie, HighLow-studiet, med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, gjort det klart, at en lav dosis af blodfortyndende medicin er nok til at holde blodpropperne væk. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

I studiet sammenlignes to doser af blodfortyndende medicin, en lav og en mellemstor dosis. Studiet er et lodtrækningsforsøg, og de gravide har fået behandling fra første del af graviditeten til seks uger efter fødslen.

1110 kvinder fra ni lande har deltaget i studiet. Fra Danmark har gravide fra Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital deltaget.

Mindsker bivirkninger

I HighLow-studiet fandt man, at den lave dosis af blodfortyndende medicin, man også ville vælge til ikke-gravide personer, var tilstrækkelig til at forhindre nye blodpropper. Den gruppe af gravide, der fik en større dosis blodfortyndende medicin, havde ikke færre blodpropper. Gruppen med den højere dosis havde dog heller ikke flere blødninger.

»Studiet taler for, at gravide ikke skal behandles med øgede doser af blodfortyndende medicin. Der kan være betydelige bivirkninger forbundet med at tage blodfortyndende medicin, så det, at man kan nøjes med en lav dosis blodfortyndende medicin under og efter graviditeten, er absolut en god nyhed for mange gravide,« siger lektor, overlæge, ph.d. Jens Fuglsang, Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, samt Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Jens Fuglsang har været medarbejder på projektet og behandlet de patienter, der deltog fra Aarhus Universitetshospital.

Som et side-fund har studiet antydet, at der kunne være lidt færre blodpropper i tiden efter fødslen, hvis man fik en højere dosis blodfortyndende medicin. Det drejer sig om både dybe og overfladiske blodpropper i lungerne og benene.

Studiet er dog ikke designet til at undersøge perioden efter fødslen med tilstrækkelig sikkerhed – så skulle der have været en del flere gravide med i studiet. Derfor er dette fund mere usikkert, skriver Region Midtjylland.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

sica

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.