Ulovlige tog kørte rundt med tusindvis af passagerer i et halvt år

Letbanedirektør Michael Borre fortæller skriftligt, at flere tog har kørt usynet rundt i et halvt år.

Artiklens øverste billede
Foto: Casper Dalhoff

Adskillige letbanetog har kørt ulovligt rundt på de østjyske jernbaner i op mod et halvt års tid.

Det fortæller direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, nu i en række skriftlige svar til Lokalavisen Aarhus. Direktøren har ikke ønsket at stille op til interview med avisen med den begrundelse, at han vil »undgå misforståelser og uklarheder«.

I alt syv tog af modellen Tango blev taget ud af drift torsdag/fredag i sidste uge, fordi man opdagede, at de havde overskredet eftersynsgrænsen på 500.000 km.. Togene har altså kørt rundt uden et obligatorisk syn, som skal sikre, at togenes aksler og hjul lever op til de sikkerhedsmæssige regler.

Efter flere dages mystisk tavshed og mangelfuld kommunikation udsendte Aarhus Letbane onsdag en pressemeddelelse, hvor man forklarede, at togene ikke må komme på skinner igen, før disse eftersyn er gennemført.

Der var dog mange ubesvarede spørgsmål i den pressemeddelelse, og dem har direktør Michael Borre nu besvaret i en mail til Lokalavisen Aarhus.

Hvis ansvar er de manglende eftersyn? Hvem skulle have sørget for, at togene kom rettidigt til eftersyn?

»Det er Stadler Rail Service (SRS), der skal udføre alle eftersyn på togene, og som har ansvaret for at det sker rettidigt.«

Hvem opdagede fejlen?

»Det blev opdaget på et af de faste, månedlige tilsynsmøder mellem operatøren og SRS.«

I skriver i pressemeddelelsen, at fejlen ”rækker en længere periode tilbage”. Hvor lang tid tilbage?

»De første tog ramte de 500.000 km i maj 2022.«

Har I ikke haft et system, der indikerede for jer, hvornår et tog nærmede sig eftersynsgrænsen?

»SRS har igangsat en intern analyse af hvordan eftersynene har været overset. Før de har undersøgt det, ved vi ikke hvad den bagvedliggende årsag er. Vi har samtidig igangsat en årsagsanalyse, der gerne skulle give os de svar, vi savner.«

Hvor mange kilometer over eftersynsgrænsen har det tog, der tidligst skulle have været til eftersyn, kørt?

»Ca. 83.000 km.«

Et tog har kørt 83.000 km mere, end det måtte. Har letbanepassagererne været i fare?

»Nej, det er vores vurdering, at der ikke har været nogen umiddelbar fare, idet der ikke er sket uheld med togene.«

Er der fundet fejl på togene? Farlige fejl?

»Nej, der er ikke fundet fejl. Det er et eftersyn, der skal gennemføres.«

I skriver, at syv Tango’er er taget ud, men at alle 12 skal igennem. Betyder det, at de syv havde kørt længere end eftersynsgrænsen, og at de resterende fem ikke er over eftersynsgrænsen?

»Det er korrekt.«

Kører der letbanetog derude nu, som ikke må køre?

»Nej, det gør der ikke.«

Kan østjyderne forvente samme problematik med Variobahn-togene?

»Nej, ikke helt magen til, da konstruktionerne er forskellige på de to tog-typer.«

Hvornår forventer I fuld drift?

»Det kan jeg ikke svare på, før jeg får en samlet plan fra SRS.«

Kan du ikke hjælpe passagererne med en nogenlunde tidshorisont ift., hvornår vi er tilbage ved normal drift? Taler vi dage, uger, måneder?

»Jeg kan desværre ikke give en tidshorisont, før vi får en plan for eftersynene.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.