Emma fra Aarhus vil stå på toppen af verden
Lykkes det, kan 26-årige Emma Østergaard fra Højbjerg stå på toppen af Mount Everest som den yngste kvinde i Danmarkshistorien.
I et land uden høje bjerge besluttede Emma Østergaard sig for at blive bjergbestiger.
Til maj næste år kan hun, hvis alt går efter planen, skrive sig ind i historiebøgerne som den yngste danske kvinde nogensinde på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest.
»Det er helt vildt at tænke på,« fortæller Emma Østergaard med et smil på læberne.
»Men det har aldrig været målet at slå en rekord. Det fandt jeg faktisk først ud af, efter vi havde sat projektet i gang. Jeg gør ikke det her for at få en titel, men fordi jeg brænder for det,« fortsætter hun.
Projektet, der i sidste ende står og falder med vejret, handler om en kvinde, der er drevet af en beslutsomhed for succes, og som vil gå langt – og så højt man kan – for at vise girlpower.
Treårigt projekt
Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Emma Østergaard som 23-årig ville sætte sig for at bestige verdens højeste bjerg.
Hun er født og opvokset i Højbjerg i Aarhus i en familie uden særlig tilknytning til hverken vandring eller friluftsliv.
En trekkingtur på vulkanen Mount Rinjani i Indonesien kickstartede imidlertid hendes interesse for vandring, og hurtigt blev badeferierne byttet ud med vandreferier.
Som 21-årig tog hun alene til Tanzania for at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Her fandt hun for alvor ud af, at hun havde bjergbestigning i blodet.
»Jeg har aldrig lært så meget om mig selv, som på den tur. Det var meget overvældende at være alene afsted, men jeg lærte at give mig hen til oplevelsen,« genkalder hun.
Lysten til at udfordre sig selv i de tynde luftlag var stor, og drømmen om det højest opnåelig inden for bjergbestigning begyndte at spire efter et par år med vandreture i Danmark.
»Det var enormt spændende at lege med tanken om Mount Everest. Jeg har en alt-eller-intet mentalitet, som gør det umuligt for mig ikke at udfordre det ultimative,« fortæller hun.
I september 2020 tog hun kontakt til den professionelle bjergbestiger, guide og forfatter, Jakob Urth, der selv har besteget Mount Everest i 2018.
»Jakob åbnede mine muligheder fuldstændigt. Jeg var helt oppe at køre og ringede hjem til mine forældre i ren eufori. Jeg havde en idé om, at det ville tage 20 år at blive klar, men vi lagde en treårig plan, der skulle stille mig stærkere end nogensinde før til at bestige Mount Everest,« siger Emma Østergaard.
Det blev startskuddet til projektet ’Emmas Everest’. Et projekt, som først og fremmest rummer den fysiske forberedelse mod toppen af Mount Everest, men som også skal bidrage til fællesskab, inspiration og formidling af girlpower.
»Med projektet vil jeg vise girlpower. Det handler ikke om feminisme eller ligestilling, men om at vise, at vi kvinder er stærke og har viljen og styrke til at kaste os ud på dybt vand og bestige livets bjerge. Man kan egentlig tage bjergbestigning ud af ligningen,« fortæller hun.
Emma Østergaard opnår følelsen af girlpower, når hun befinder sig i bjergene, mens følelsen for andre findes et helt andet sted. Hun har sat sig for at gøre sin historie håndgribelig og inkluderende, så hun kan inspirere andre til at forfølge sine drømme. Hun holder foredrag, hvor hun fortæller om sine vilde bedrifter og blomstrende bjergbestigningsdrømme.
Men det er dyrt at gå opad, så sponsorater og donationer er nødvendige for, at projektet kan blive en realitet.
Selv har hun satset alt i håb om at skaffe de hårdt tiltrængte penge til projektet. Hun har opsagt sin lejlighed, sat kandidatuddannelsen på hold og arbejder på deltid for indtjening.
Pengene dækker omkostninger til bestigningslicens, sherpaer, bærere, guider, chauffører, udstyr, mad og meget andet.
»Særligt ekspeditionerne over 8000 meter løber op i flere hundrede tusinde kroner,« siger hun.
Man kan både som privatperson og virksomhed blive sponsor eller samarbejdspartner.
Bjerget har sidste ord
Hviledage er der ikke mange af, når målet er toppen af Mount Everest.
Som en del af forberedelsen til Mount Everest skal Emma Østergaard og Jakob Urth på seks ekspeditioner på tre år inden Mount Everest. Hver tur bidrager med fysisk træning, mentalt forberedelse og generel erfaring. Forberedelserne indbefatter desuden mange ugentlige træningspas herhjemme.
»Projektet sat op som et step-by-step projekt, hvor turene på hver deres måde bidrager til min forberedelse til Everest. Projektet handler også om at vise, at ting tager tid, og at delmål er afgørende i jagten på et stort mål,« siger hun.
Gennem ekspeditionerne har hun oplevet ekstreme situationer som vindstød på 60 km/t, -30 graders frost og frostskader foruden de almindelige højdesygesymptomer, der kan forekomme, når man opholder sig i højder over 3.500 meter på grund af det lave ilttryk.
I september i år var holdet i Nepal for at bestige verdens ottende højeste bjerg, Manaslu. Det var generalprøven inden Mount Everest, og Emma Østergaard beskriver det som sin hidtil sværeste og mest tragiske ekspedition.
I 6.700 meters højde får holdet besked om, at laviner over og under dem har taget menneskeliv. En vejrfront , som ikke tillader bjergbestigning, er på vej, og bjerget lukker for sæsonen. Bjerget har talt, og ekspeditionen må afbrydes uden at nå toppen.
Det lyder som den rene nedtur, men for Emma Østergaard var de barske vilkår også optur. Turene flytter grænser og bidrager til ny erfaring, som hun skal bruge på Mount Everest.
Mount Everest behøver sjældent nogen introduktion, men det er et ekstremt farligt sted at opholde sig. Det gælder om, så hurtigt som muligt, at komme i sikkerhed uden for det, der kaldes ’dødszonen’, som er over 8000 højdementer.
Hundredvis har gennem tiden måtte lade livet på bjerget. Ligene fra de afdøde bjergbestigere ligger stadig forfrosne på bjerget, fordi det er dyrt og besværligt at fragte dem ned.
Emma Østergaard frygter ikke døden, men vil heller ikke gamble med den, og det er vigtigt for hende at komme hjem i god behold. Hun har ilt med, som hun vil bruge, når behovet melder sig, fortæller hun.
»Jeg er ikke bange for at dø. Hvis jeg havde den følelse, var det et forkert sted for mig at være. Jeg har kæmpe respekt for bjergene, og det er uundgåeligt ikke at forholde sig til de mange farer, der medfølger, men jeg bliver nødt til at tage en vis afstand fra det« siger hun og uddyber, at kulden er hendes største frygt.
Store drømme
Bjergbestigning handler for Emma Østergaard om at miste kontrollen til noget, der er større end en selv, men samtidig være i stand til at bevare modet.
»Med bjergbestigning oplever jeg en ro. Jeg får følelsen af at leve i nuet, og føler mig mere tilpas i min krop end nogensinde før. Jeg føler en stor taknemmelighed, når jeg kommer hjem fra min ekspeditioner, grundet den store kontrast,« siger hun og giver et råd videre.
»Med hårdt arbejde, gå-på-mod og det rigtige set-up, viser projektet, at drømme kan blive til virkelighed. Hvis du har en vild drøm, må du beslutte dig for, at det er en mulighed at lykkes.«
Emma Østergaard drømmer om en dag at blive professionel sportsudøver med bjergene som sin arena.
Projektet kulminerer til marts 2023, hvor Emma Østergaard bestiger Mount Everest. Ekspeditionen forventes at vare mere end to måneder, og Emma Østergaard regner med at nå toppen af verden i midten af maj måned.