Et aktivt netværk for singler

I Klub Lux, der har base i Østjylland, kan singler mødes omkring fælles interesser og aktiviteter

”Klub Lux har betydet meget for mig,” fortæller Sarah Petersen fra Århus.


”Jeg befandt mig ved en skillevej i mit liv og trængte til nye indputs, nye aktiviteter og nye mennesker i mit liv. Jeg trængte til at udvide mit netværk,” fortsætter hun.


Og det er netop lige præcist det, single-klubben Klub Lux handler om - at udvide sit netværk og møde nogle nye mennesker omkring fælles interesser og aktiviteter. Så selvom det er en single-klub, er det altså ikke dating, der er i højsædet.


”Det primære er at udvide sin omgangskreds - at finde en eventuel kæreste gennem klubben er bare en ekstra bonus,” fortæller Sarah, som faktisk har haft en kæreste, hun fandt gennem klubben.

Et aktivt netværk

Klub Lux kom til verden i 2004. Den blev stiftet af Bjørn Hove fra Århus, som synes, der manglede et afslappet og alternativt mødested med nogle aktiviteter for det lidt ældre publikum.


”Det er jo egentlig mærkeligt, at der for det unge publikum er en masse studienetværk og diskoteker og lignende. Men når man er blevet lidt ældre og er kommet ud af alt det, så er der faktisk ikke så mange alternativer længere - hvor går de 30-60-årige hen for at finde nye bekendtskaber?” Siger Bjørn Hove og fortsætter:


”Så kan man selvfølgelig melde sig ind i en almindelig klub - en klatreklub for eksempel - men der er det i høj grad kun aktiviteten, der er i fokus. I Klub Lux er det både og - både aktiviteter og fællesskab. Faktisk forventes det, at man hilser og snakker med de andre, når man møder op til et arrangement.”


Sarah Petersen overtager:


”Det fede er jo også, at du tit møder mennesker, som du normalt aldrig ville møde - og nervøsiteten over at skulle møde en masse fremmede går altså hurtigt over og hurtigt lærer du flere og flere at kende og udvikler måske venskaber. Klubben har i hvert fald givet mig nogle gode venner, som jeg også ser privat.”

faktaboks: Sådan fungerer Klub Lux

Klubben fungerer på den måde, at man laver sig en profil på Klub Lux hjemmeside www.klub-lux.dk. Herefter kan man tage et kig i kalenderen på siden og se, om der er et arrangement, man kunne tænke sig at deltage i. Man kan også vælge selv at sætte en aktivitet på og spørge, om der er nogle, der vil med. Det er nemlig medlemmerne selv, der vælger aktiviteter til klubben - og det kan være alt mellem himmel og jord for eksempel socialt samvær kultur, sport, foredrag, udflugter og rejser.


Klubben har en afdeling både i Hovedstadsregionen og i Østjylland. Den har cirka 350 medlemmer, hvoraf cirka 60 procent er kvinder. Alle er velkomne i klubben, men de fleste medlemmer er fra slut 20’erne til start 60’erne.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.