Aarhusianske Patrick overlevede Utøya-skyderiet
En 18-årig ung mand med aarhusianske aner overlevede skyderiet på Utøya i Norge, skriver stiften.dk
Patrick Piscot måtte gentage ordene ”hold hovedet koldt, hold hovedet koldt, holdt hovedet koldt” for at overleve det voldsomme skyderi på øen Utøya nær Oslo i Norge , skriver stiften.dk.
Den 18 årige unge mand med århusianske rødder og med en far, der stadig bor i byen, reddede livet, da han sammen med ti andre flygtede fra øen i en båd, mens morderen Anders Behring Breivik skød efter dem.
”Han jublede, når han havde skudt nogen og gik med sådan et skævt smil i ansigtet. Han skød for at dræbe - og han så ud til at nyde at gøre det,” fortæller Patrick Piscot til stiften.dk.
Anders Behring Breivik nåede at dræbe 68 mennesker på Utøya og yderligere otte i et bombeattentat i Oslo.