Djurslands borgmestre tager afslappet på hilsepligt

Hverken Jan Petersen eller Ole Bollesen tror på, at det barslede lovforslag fra regeringen om en statsborgerskabsceremoni i kommunerne med hilsepligt i form af et fast håndtryk får nogen praktisk betydning

De to socialdemokratiske borgmestre på Djursland, Ole Bollesen i Syddjurs og Jan Petersen i Norddjurs, er ikke ligefrem ved at koge over af næsegrus beundring over et kommende lovforslag om en statsborgerskabsceremoni ude i kommunerne, som åbenbart spøger i regeringens makker med integrationsminister Inger Støjberg (V) som bannerfører.

Ifølge blandt andet Jyllands-Posten skal ”en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)”.

Håndtrykket skal være det endelige symbol på, at den nye dansker har taget det danske samfund og danske værdier til sig.

Varme hænder vigtigere

Norddjurs borgmester Jan Petersen skriver i en mail til Lokalavisen, at han pr. tradition rækker hånden ud til hilsen til de mennesker, han møder, også selv om det ikke står i nogen lov, og at han mere er optaget af antallet af varme hænder.

”Jeg plejer at give hånd til mennesker, som jeg møder. Det regner jeg også med at gøre i fremtiden, uanset lovgivning eller ej. Iøvrigt er jeg noget mere optaget af, at der er varme hænder nok til de borgere, der har brug for hjælp og støtte,” skriver Jan Petersen.

Næsten ligeglad

Jan Petersens borgmesterkollega og partifælle i Syddjurs, Ole Bollesen, har et helt afslappet forhold til hilseformer:

”Måske vil jeg ikke bryde mig om at få en gang næsegnub som hilsen (som Maorierne gør, red.). Jeg vil heller ikke acceptere, at folk hilser på mig ved at ”heile” - men ellers er jeg helt ligeglad med, hvordan folk de hilser på mig,” skriver Ole Bollesen i en mail til Lokalavisen.

”De mennesker jeg møder, kan vinke til mig, de kan komme med et let buk (hvilket ikke sker ret ofte), de kan give mig et venligt nik, de kan give mig et smil, en high five, et fistbump osv. Men de kan også give mig et håndtryk, hvilket jeg bestemt sætter stor pris på.”

Ole Bollesen tror ikke på, at lovgivning vil have den store betydning:

”Jeg tror ikke på, at man kan lovgive om hilseformer - det er min ringe mening.”


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.