Kommentar: Borgfred om skatten umuligt
Det bliver heller ikke i denne omgang, at kommuneskatten i Syddjurs får det nøk nedad, som den borgerlige fløj hvert år troligt melder ud, at nu må det da ske.
Det er den hard core konklusion efter, at første runde af debatten om næste års kommunale budget er overstået.
Kommuneskatten i Syddjurs er på 25,9 procent, og det har den været siden 2014. Den borgerlige fløj har med jævne mellemrum talt varmt for, at skatteniveauet er en hæmsko for at tiltrække nye borgere, mens venstrefløjen modsat hævder, at nye og økonomisk velpolstrerede børnefamilier langt mere kigger på serviceniveauet.
Borgmester Ole Bollesen (S) melder kategorisk pas på at komme den borgerlige fløj i møde med en skattenedsættelse, og det samme gør yderligere 16 mandater.
Konservatives Tommy Bøgehøj stiller modsat ultimativt krav om en nedsættelse af kommuneskatten fra de nuværende 25,9 til 25,7, som var niveauet, før skatten blev skruet op til 25,9 procent efter, at Syddjurs havde spurgt om lov til at gøre det hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Tommy Bøgehøj rokker sig ikke en tøddel, men det gør forventeligt Venstre og Det Radikale Venstre mod en passende bonus på andre områder af budgettet. Det er svært at sige hvilke på nuværende tidspunkt.
Skatteflertallet bestående af S, SF, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti køber overhovedet ikke Tommy Bøgehøjs argumentation for at sætte skatten ned. Den lyder ellers besnærende .
Bøgehøj argumenterer på traditionel nationaløkonomisk vis med, at de cirka 14 mio. kroner, som en skattenedsættelse på 0,2 procent point vil medføre, kommer ud til borgerne og vil komme hjem igen i form af mere aktivitet i samfundet og dermed øgede skattebetalinger.
Endvidere påpeger Bøgehøj igen-igen, at Staten (Finansministeren) betaler 75 procent af mankoen i år 1, 50 pct. i år to og tre og 25 procent i år 4.
Det bider imidlertid ikke på skatteflertallet, der hårdnakket fastholder, at de ikke vil være med til at eksperimentere med kommunens indtægtsside ud fra den betragtning, at de meldinger, der kommer fra Christiansborg om de kommende års kommuneøkonomi ikke levner plads til at pille ved skatten.
Bøgehøjs forsøg på at påvise en økonomisk multiplikatoreffekt selv ved en beskeden skattenedsættelse står han altså alene med.
Heller ikke hans argumentation med, at kommuneskattens højde har betydning for bosætning, kommer han langt med i dette byråd.
Langt ind i Venstres rækker køber de ikke, at kommuneskatten spiller en rolle overhovedet, når en børnefamilie skal vælge bosætningskommune.
Uanset, hvor meget Tommy Bøgehøj kæmper skatte-kampen, står han alene.
Skat er og bliver et usexet tema i et land, hvor langt størstedelen af befolkningen intet problem har med at betale skat, og opbakningen til velfærdsstaten er entydig stor.
Konservatives gamle slogan, at man skal forandre for at bevare, lyder anno 2018, at man skal forandre for at bevare velfærdsstaten.