Kommentar: Ikke fuske med identiteten

I sidste uges udgave af Adresseavisen lød en passage i portrættet af en af de nye politikere i Syddjurs Byråd, Ole Hansen (S):

Ole Hansen kan til gengæld ikke med den grasserende krammermani og kysse-på-hinanden-idioti politikere og embedsmænd imellem. Selv stolte Venstre politikere kyser gud hjælpe mig løs på stort set alt og alle og overlader ikke kysseriet til venstrefløjens mere empatiske persongalleri.

”Embedsmænd og politikere skal ikke kramme hinanden, når vi mødes, basta,” siger Ole Hansen.

Ole Hansen står naturligvis kun på mål for, hvad han er citeret for. Den øvrige del af passagen er journalistens frie måde at fortolke krammeproblematikken på, og den har Ole Hansen ingen aktier i. Så undskyld hermed til Ole Hansen og læserne fra redaktøren, hvis den indledende passage frem til citatet er blevet tolket, som om det var Ole Hansens ordvalg.

Lokalavisen er helt enig med den socialdemokratiske debutant, at krammerkulturen, som den tager sig ud i den virkelige virkelighed og ikke mindst på de sociale medier, er alt andet end køn.

Derfor var måske meget godt, at der ikke blev et bredt budgetforlig i Syddjurs, når det nu skulle være, fordi det trods alt viser borgerne, at der er grænser for den politiske enighed.

Lokalavisen anbefalede ellers i sidste uges kommentar borgmester Ole Bollesen at gå efter et bredt budgetforlig og i det mindste række hånden ud til Venstre, fordi noget nær total opbakning om en kommunal finanslov påvirker hele det kommunale system i en positiv retning.

Især, når uenigheden er så lille, som det er tilfældet, og Syddjurs Kommune har så robust en økonomi.

Nuvel det lykkedes ikke, og man skal heller ikke snyde på den politiske vægt, som den tidligere konservative minister Erik Ninn Hansen udtrykte det:

”Man skal ikke fuske med identiteten.”

Godt nok har vi et såkaldt samarbejdende folkestyre nationalt og lokalt, men det må aldrig udviske, at der trods alt er politiske meningsforskelle. Et politisk parti skal først og fremmest være tro mod sig selv og ikke tonse rundt og være en dårlig kopi af de andre partier i byrådet.

Den afdøde socialdemokrat og politiske kæmpe Svend Auken udtrykte det glimrende i sit livstestamente, bogen ’Det, Svend mener, er ...’:

Det er som på en scene, hvor de konservative kommer ind fra højre, og Socialdemokratiet kommer ind fra venstre. De får lavet en aftale, men går herefter hver til sit vel vidende, at de har udfyldt deres politiske borgerpligt, som tilhængere af folkestyret, men uden at have udvisket partiernes ideologiske identitet, historisk og kulturelt.

Det er helt fint, at der er en god stemning i Syddjurs Byråd, og at et hold nye unge løver kommer med en ung og frisk dagsorden, som de med stor flid udfolder på de sociale medier. Men fortsat handler politik også om ikke at fuske med identiteten og ikke uddele krammere til højre og venstre. På et tidspunkt har sådanne det med at ende ud i et lammende dødskys - lig med en mental tatovering.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.