Gazeller: Mørke virksomhed topper på Djursland

Entreprenørvirksomheden Toft & Alexandersen ApS er den af 16 Børsen gazellevirksomheder på Djursland, der har haft den største vækstprocent i bruttoomsætningen på fire år

ERHVERVSLIV Midtjylland udmærker sig ofte, når Børsen hylder årets mange gazellevirksomheder, og i år er ingen undtagelse.

I alt kan 580 midtjyske virksomheder, heraf 12 fra Norddjurs og 4 fra Syddjurs, give sig selv et klap på skulderen. Det er samtidig en gazellevækst på næsten 10 procent i forhold til sidste år, og Midtjyllands gazellevirksomheder udgør nu hele 27,6 procent af alle gazeller i landet. Det er ifølge Niels Lunde, chefredaktør på Børsen, et udtryk for den iværksætter- og innovationslyst, der er i regionen. Han udtaler i en pressemeddelelse:

”Det er imponerende at se, at så mange midtjyske virksomheder igen i år lykkes med at bevare den positive vækst. Når man som region huser mere end en fjerdedel af alle landets gazeller, så er det ikke kun en sejr for virksomhederne. Det har også stor betydning for beboerne i Midtjylland. For i takt med virksomhedernes succes, bliver der også skabt flere arbejdspladser i regionen. Det er det, der gør gazellerne så vigtige for os alle.”

På kun ét år har Midtjyllands gazellevirksomheder samlet set skabt hele 1.982 nye arbejdspladser.

Regionens gazellevinder hedder Hungry.dk, og meget tyder på, at folkene bag den populære takeaway-tjeneste så rigtigt, da de etablerede Hungry.dk i Aarhus i 2013. Hungry.dk leverer i dag mad i hele landet, og på kun fire år er det lykkes for den aarhusianske takeawaykæde at øge sin bruttoomsætning med 1.634 procent. Dette gør Hungry.dk til den virksomhed i Midtjylland, der har haft den højeste vækst.

Mørke virksomhed i top

Mørke virksomheden Toft & Alexandersen ApS har præsteret den største vækst i bruttoomsætningen over de seneste fire år af de 16 virksomheder fra Djursland på listen:

Syddjurs:

Toft & Alexandersen ApS, Mørke (371,3 pct.)

Dana Metal ApS, Kolind (205,8 pct.)

Jowin ApS, Hornslet (117,8 pct.)

Nordisk Mur & Fliseservice ApS, Ebeltoft (106,3 pct.)

Norddjurs:

Brdr. Kempel ApS, Ørsted (274 pct.)

AH Transport ApS, Grenaa (268,3 pct.)

Mitech ApS, Auning (208,1 pct.)

Murermester Kristian Wetche ApS, Grenaa (182,3 pct.)

Prip ApS, Grenaa (167,5 pct.)

A.E. Maskiner ApS, Ørsted (157,7 pct.)

Urtegården ApS, Vivild (146,5 pct.)

Nymark & Fogh Teknik ApS, Grenaa (142,1 pct.)

DB Norddjurs ApS, Grenaa (130,3 pct.)

JP Elteknik & Entreprise ApS, Trustrup, (116,0 pct.)

Lindhardt Steffensen Advokater A/S, Grenaa (106,4 pct.)

LB-Consult A/S, Grenaa (104,3 pct.)

Fakta

Det er 24. gang, at Børsen kårer de hurtigst voksende virksomheder i Danmark - gazellerne. Gazellerne udgør blot 0,5 til 1 procent ud af et samlet antal aktie- og anpartsselskaber i Danmark på små 300.000.

Krav til gazellerne

Gazellerne er virksomheder, der har udvist en særlig evne til at skabe vækst. Kravet er (som minimum) en fordobling af nettoomsætningen over de sidste fire år, og positiv vækst i samtlige fire år. Resultatet af Primær drift (EBIT) må gerne være negativ i de enkelte år blot summen over de fire år er positiv.

Antal gazeller på landsplan

I år er der 2.099 gazellevirksomheder på landsplan. Det er 100 flere end sidste år, hvor der var 1.999.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.