Sur smiley til natklub i Aarhus: Tykke, fedtede gule og sorte belægninger på isterningmaskine

Natklubben Oops i Frederiksgade har fået en sur smiley efter Fødevarestyrelsens besøg sidste uge. Medejer fortæller, at stedet havde en rengøringsaftale med et firma, som ikke blev overholdt

En sur smiley og en bøde på 5.000 kroner. Det er, hvad den aarhusianske natklub Oops i Frederiksgade har fået tildelt, efter Fødevarestyrelsen onsdag i sidste uge besøgte stedet. Det fremgår af den kontrolrapport, som er blevet lagt op på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Sur smiley og bøde til Årslev Kro igen: Beskidt køkken og isterningmaskine

I rapporten kan man læse, at det er på grund af dårlig rengøring af en isterningmaskine, at natklubben har fået tildelt den sure smiley og bøden. Fødevarestyrelsen fulgte ved besøget op på en indskærpelse fra et besøg i juli måned, hvor det blev konstateret, at isterningmaskinen ikke var ordentlig rengjort. Ved besøget i sidste uge viste det sig, at det forhold endnu ikke var blevet bragt i orden.

Jeg ringede selvfølgelig og brokkede mig

”Der er tykke fedtede gule og sorte belægninger på bakke og slange i toppen af virksomhedens isterningmaskine, som kommer i berøring med isterningerne, når de vippes ned i bunden af maskinen,” står der kontrolrapporten fra besøget onsdag i sidste uge.

Service-aftale blev ikke overholdt

Lokalavisen Aarhus har været i kontakt med Nikolaj Trangbæk, som er medindehaver af Oops. Han fortæller først og fremmest, at isterningmaskinen efter Fødevarestyrelsens besøg er blevet fuldstændig rengjort, samtidig forklarer han, at natklubben har været uheldig med en rengøringsaftale, som ifølge Nikolaj Trangbæk ikke er blevet overholdt.

”Vi har et serviceabonnement på isterningmaskinen hos dem, vi har købt den af. Det vil sige, at hver tredje måned kommer der en og rengører den og sørger for, at det hele spiller. Det firma, som har gjort det, har så en eller to gange sagt, at de har været her, men de har bare været her og gået igen uden at rengøre den,” fortæller Nikolaj Trangbæk til Lokalavisen Aarhus og slår fast, at det er utilfredsstillende.

”Jeg ringede selvfølgelig og brokkede mig, og så kom der nogen og fiksede det med det samme,” fortæller han.

Ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside er det første gang, at Oops i Frederiksgade har fået en sur smiley.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.